College Sport

5 tips til at maximere dine muligheder for et Scholarship

Et Scholarship er en spændende mulighed for mange unge atleter. At kombinere videregående uddannelse med elitesport er mange steder ikke en mulighed; På College i USA er det en del af kulturen. Den største forhindring er dog ofte ikke at vide hvor og hvordan man starter hvis man gerne vil afsted. Det kan være svært at vide hvem – hvis nogen – man skal arbejde med for at få den nødvendige hjælp. Hvad kræves der af dig og hvor hurtigst skal du være ude og afsøge dine muligheder?

Lige her giver vi dig 5 ganske simple tips til hvordan du maksimerer dine muligheder for det bedste tilbud på et Scholarship i USA

1. Den der starter tidligt har oftest de fleste muligheder

Start forarbejdet, din research og ideelt set hele processen, så tidligt som det giver mening for dig. Det er først og fremmest vigtigt at have tænkt det godt igennem, men herefter er det lige så vigtigt bare at kaste sig ud i det – lad vær at udskyd det for længe. 
Vi anbefaler at påbegynde processen – eventuelt tage det første møde med et bureau som os. alt imellem 10 og 24 måneder før du rent faktisk ville rejse til USA. Så hvis du færdiggør gymnasiet(eller lign.) i sommeren 2022, ville det være ideelt at starte alt fra sommer 2020 til slutningen af 2021.
Det betyder ikke at du er for sent på den hvis du påbegynder processen herefter – overhovedet ikke. Men at komme godt og tidligt fra start er en stor fordel, da collegetrænere normalt vil have et større Scholarship-budget tilgængeligt. Heraf, vil du uundgåeligt blive overvejet af flere trænere og colleges end dem der starter sent.

Udover det, kan det at starte tidligt, give dig mere tid til at arbejde dig igennem de mindre ting der skal klares når man skal på College i USA. Det kan være forskellige små tests, oversættelser af vigtige dokumenter, visum og en masse andet.

2. Søg hjælp og vejledning hos eksperter

Hele rekrutteringsprocessen til college er ret snørklet og vi kan ikke anbefale denne del nok. Der er ofte flere uventede og forvirrende bump på vejen og at have den rette rådgivning og vejledning er altafgørende.
Dette bør først og fremmest hjælpe dig med at segmentere og udvælge colleges der passer dine behov og din situation – akademisk såvel som sportsligt.

Ydermere skal det hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning og dernæst fortsætte ved at hjælpe dig med at navigere i de forskellige administrative ting som skal klares når man skal være international Student Athlete på college i USA.

Helt ideelt, er det også vigtigt at kunne have kontakt med dem når man er landet i USA, da der også her kan opstå et behov for assistance og sparring – både for dig selv, men måske også dine forældre.

Vores klient, Mikkel Gøling der kommer øverst på et hovedstød i en kamp for Young Harris.

3. Find det rette bureau – for dig!

At få hjælp af eksperter er essentielt. Endnu mere essentielt er det at få hjælp af de rigtige eksperter og et bureau som passer til dig. Det er et personligt valg, intet er rigtigt eller forkert.
Vigtigst af det hele… Hvad end for et Scholarship-bureau du vælger, at det er er fokuseret på at skabe en personlig og skræddersyet proces til dig.
Der er mange gode bureauer, men også en del mindre gode. Store bureauer der har været i gamet i mange år vil oftest have en større stab, et større netværk og en bredere følgerskare, men man kan hurtigt blot blive ‘et nummer i rækken’ hvis man ikke er forsigtig.

4. Vær proaktiv

Jagten på et godt Scholarship er et konkurrencepræget game – at være proaktiv kan give dig en stor fordel! At have video på sig selv, måske endda finde sine egne highlights eller rekorder, fremskaffe officielle skoledokumenter eller registrere dig selv til eventuelle tests der kræves er ting du principielt kan gøre meget tidligt. Jo hurtigere og bedre disse ting er gjort, jo hurtigere kan du promoveres til colleges, universiteter og deres stab.

For eksempel – så snart du begynder at have kontakt med collegetrænere, er det aldrig en dårlig ide at være proaktiv og virke investeret i kontakten. Bureauer som os hjælper dig selvfølgelig også med at navigere i dette. Men der vil altid være mange muligheder for college-trænerne og hvis processen for en enkelt atlet eller spiller bliver for lang, kan de hurtigt begynde at kigge andetsteds.

5. Stol på processen

At holde fast i troen på at du med tiden vil modtage det rette Scholarship tilbud er meget vigtigt!
De gode bureauer vil snakke dig godt igennem hvad du kan forvente ift. proces og realistiske muligheder. Det er vigtigt at forventningsafstemningen er fuldstændigt på plads, da tillid til processen er kritisk for et godt tilbud og en god løsning.

HUSK: Det er DIT talent og DIT akademiske niveau, som i sidste ende skaffer dig de gode tilbud. De forskellige Scholarship bureauer – som os – er ‘blot’ organisationer som fremhæver talentet og niveauet, faciliterer kontakten og maksimerer dine muligheder.
Du kan læse mere om hvordan et Scholarship fungerer og hvad det kræver her på vores blog.
Hvis du nu, eller på noget tidspunkt, har overvejet et ophold på college, må du ikke tøve med at række ud til os!

 

5 tips til at maximere dine muligheder for et Scholarship Read More »

Er jeg god nok til et Scholarship?

Et af de spørgsmål vi får oftest i NSSA. 
At få et Scholarship
 i USA kan være en konkurrencepræget proces. Du konkurrerer ikke blot med folk fra dit eget land i din sport, men med atleter fra hele verden… Så hvornår er du god nok?

Det korte svar er, er at du med stor sandsynlighed helt bestemt er god nok. Et Scholarship kræver selvfølgelig et vist niveau, men du behøver ikke at være den næste Christian Eriksen, Tiger Woods eller Michael Jordan for at komme i betragtning blandt de mange colleges i USA.
Det sportslige niveau blandt de forskellige colleges og universiteter varierer på tværs af de forbund – NCAA, NAIA og NJCAA – som står for College sport i USA. USA er et stort land med et kæmpe udvalg af colleges i øst og vest. Siden disse colleges varierer i sportsligt og akademisk niveau, vil der med høj sandsynlighed også være et college som passer dig og din profil.

Lynn Stadium - fodboldholdets hjemmebane på Maryland University hvor vi bla. har Luca Costabile på holdet.

Hvilke faktorer har indflydelse på om jeg kan få et sport scholarship?

Der er mange forskellige faktorer som spiller ind i trænernes overvejelser når de skal tilbyde scholarships.

College-trænere vil ikke blot kigge efter dit atletiske eller sportslige niveau, men ligeledes dine akademiske resultater, din arbejdsmoral og din karakter.
Når vi omtaler sport scholarships, er dit sportslige niveau højt prioriteret og i stort fokus. Dine evner, dine resultater og din erfaring på en fodboldbane vil vægte højest iblandt de forskellige parametre som skolerne vurderer dig på. Det kan være din billet til en fantastisk – og betalt – uddannelse hvor elitesport er en integreret del af det hele.

Men såfremt en collegetræner er interesseret i en håndfuld spillere som er på samme niveau, er personlighed, grundværdier og niveau i skolen afgørende for hvem valget falder på. Colleges i USA leder efter hele pakken når der skal gives sport scholarships; det sportslige, det akademiske såvel som det personlige. At have et højt sportsligt niveau, kan derfor bære dig rigtigt langt imod et Scholarship, men ikke nødvendigvis hele vejen i alle tilfælde.

Vores klient, Daniella Diaz i aktion for Florida Atlantic University

Hvordan er niveauet på College i USA?

 NSSA har vi med succes afhjulpet både serie-spillere, divisions-spillere såvel som ungdomslandsholdspillere med at få scholarships i USA. Niveauet på college svinger fra år til år og et hold der ikke er imponerende, kan hurtigt være en af de bedste i landet inden man har set sig om.

Med den gode fodbolduddannelse som Skandinavien giver og et niveau som i USA spænder bredt på tværs af de forskellige forbund, er der gode muligheder for mange. Det kan dog stadig være en forvirrende affære at sammenligne egne evner med de forskellige niveauer på college.

Hvis du er i tvivl om dit fodboldmæssige niveau ift. mulighederne i USA, er der her et par råd du måske kan bruge:

1. Se kampe fra College i USA.

Find og se highlights eller hele college-kampe og vurder om dit eget niveau kan matche – eller måske overmatche det du ser. Der er mange kampe og hold at vælge i mellem, men at se lidt forskelligt fra de forskellige college-ligaer ( NCAA, NAIA og NJCAA ) kan give en god indikation

2. Ræk ud til nogle som er, eller har været Student Athlete på College i USA.

Hvis du er godt inde i din sportsgren, kan du helt sikkert finde en nuværende eller tidligere student-athlete fra dit eget land, som har prøvet det på egen krop. Man siger at hele college-systemet i USA skal opleves, før det virkelig forstås. Hvis en person med erfaring kan give dig et par gode råd og tips, vil du med garanti blive meget klogere.

3. Ræk ud til forskellige colleges og universiteter.

Den kan være både svært og uoverskueligt, men en måde hvorpå du kan blive klogere på dine college-muligheder er proaktivt at kontakte de mange colleges og give dem et indblik i både dine atletiske og akademiske præstationer og hvad du derfra kan biddrage med. Det kan være svært at finde rette mennesker at komme i kontakt med og det kan være mangelfuldt med svar, men den respons du modtager, positiv såvel som negativ, kan give et indblik i hvilke kort du har på hånden og hvor gode muligheder du har.

4. Ræk ud til eksperter som kan hjælpe dig med at vurdere dine muligheder.

Lad os være ærlige… Det kan være en jungle at finde rundt i det sportslige niveau og mulighederne på College i USA på egen hånd. Med tusindvis af colleges og mange forskellige turneringer er det svært selv at vurdere og finde rundt i.
Det er grunden til at vi – og alle andre college-rekrutteringsbureauer – eksisterer. Colleges og deres trænere er vænnet til at kontakt med potentielle, internationale student-athletes sker igennem bureauer som os.

En god ide er at tage kontakt til nogle mennesker der ved en masse om det og kan rådgive dig. Det skal vi jo sige. Men sådan er det. 

De atletiske faciliteter på University of Oregon

Overvejer du Collegemuligheden?

Om det er drømmen om en professionel karriere, et håb om at sporten kan være vejen mod en god uddannelse eller noget helt tredje, er det sikkert at et ophold på College i USA er tættere på end man går og tror. Vi har nu efter 4 år hjulpet spillere fra mange danske klubber og vi har derfor med høj sandsynlighed en fælles ven.
Tag eventuelt kontakt til os herunder hvis du går med tankerne om College i USA eller blot har behov for svar på et par spørgsmål.

Er jeg god nok til et Scholarship? Read More »

Sabbatår på College i USA

Hvis du går og drømmer om at tage på et udlandsophold efter gymnasiet, kan College i USA være den perfekte mulighed. I denne lille artikel forsøger vi at gøre dig klogere på hvordan man kombinere et sabbatår med sport, uddannelse og mindeværdige oplevelser i USA.

Et sabbatår på College i USA kan være det perfekte alternativ.

Et ophold på College i USA kan være den helt perfekte mulighed for dig, der først og fremmest gerne vil rejse i dit sabbatår. Læg dertil at du samtidigt kan dyrke din sport på elite niveau, komme helt tæt den amerikanske kultur og kan benytte opholdet til at pynte både dit CV og fremtidige jobansøgninger.
Et sabbatår på College i USA kan altså give dig den fulde pakke; Uddannelse, elitesport, oplevelser, rejser og udfordringer i ét.

 

Et år der minder om en international højskole med sport i fokus.

At tage på College i USA i dit sabbatår er ikke som det traditionelle sabbatår med full moon parties i thailand og autocambere i australien. 
Med et sabbatår i USA, optages du på en international videregående uddannelse som Student athlete og du vil i løbet af dette år studere samtidigt med at du dyrker din sport næsten hver dag. 
Du kommer ikke til at slappe af, du kommer ikke til at stå stille og du kommer til at udvikle dig. 
Denne mulighed – sådanne et sted – eksisterer ikke i Danmark eller Skandinavien. Det tætteste vi kommer er højskoler og sportsefterskoler. 
Den store forskel er, at den uddannelse man påbegynder. 

Hvis du i Danmark ønsker både at tage en videregående uddannelse og fortsætte med din elitesport, sker dette særskilt og på 2 forskellige steder: På universitetet og i den sportsklub du træner i.
I modsætning til Skandinavien, er det sportslige og akademiske fuldt integreret i din hverdag på College i USA.
Det er på Campus du træner, går i skole, spiller kampe, spiser og hænger ud med dine venner, holdkammerater og medstuderende – hvis du altså ikke du er til udebanekampe eller oplever resten af USA i dine ferier.

Så jeg går i skole i mit sabbatår på College i USA?

Ja! Med et sabbatår på College i USA er uddannelse også i fokus. Selvom det for mange ikke er førsteprioriteten på sådanne et ophold, vil det være en fast del af hverdagen og her kan man frit vælge mellem de mange fag og prøve en masse ting af, som fx. kan hjælpe dig med at vælge den rette uddannelse hjemme i Danmark eller blot være startskuddet til en 4-årig bacheloruddannelse i USA. 

Hvad koster et ophold?

De gennemsnitlige omkostninger ved 1 år på College minder i høj grad om omkostningsniveauet ved efterskoler og højskoler i Danmark. Dette kan dog variere heftigt alt efter hvilket universitet eller college der omtales. De dyreste universiteter er… dyre! 

En stor del af vores arbejde i NSSA, handler om reducere omkostningerne igennem scholarships, som gives på baggrund af atletiske og akademiske præstationer og niveauer. 

OmkostningHigh-endMiddle-endLow-end
Tuition and Fees$50,000$30,000$10,000
Room and Board$15,000$10,000$5,000
Books and Supplies$1,500$1,000$500
Transportation$2,000$1,000$500
Miscellaneous$3,000$2,000$1,000
Total$71,500$44,000$17,000
Scholarship Coverage$57,200$35,200$13,600
Student’s Cost$14,300$8,800$3,400
Team NSSA. Mads, Joakim, Gustav og Alexander.
Det er bl.a os 4 – Mads, Joakim, Gustav og Alexander der ville hjælpe dig med at komme afsted på College i USA.

Hvis du går og overvejer hvad du skal bruge din tid på efter gymnasiet – om det blot er et enkelt år i USA, en hel bacheloruddannelse eller noget helt tredje du er nysgerrig på, så tag endelig fat i os!
Tusind tak for at læse med.

Sabbatår på College i USA Read More »

Livet på College i USA – Alt du skal vide!

Universitetet… I USA bedre kendt som College, er en fundamental del af amerikansk kultur.
Livet på College i USA er en meget anderledes oplevelse end et universitet i Skandinavien. Specielt hvis man er en Student Athlete! De mest åbenlyse forskelle er hele uddannelsesstrukturen, en milliardstor College-sportsindustri, et stolt, tæt fællesskab og en unik kultur på hver eneste af de mange Colleges rundt omkring i USA.
Her tager vi dig igennem nogle af de fundamentale ting, som vil udgøre din hverdag på et College i USA!

Hvor bor jeg henne når jeg er på college?

På College i USA får du tildelt bolig. På dit første år vil det være på selve campus i ‘the dormitories’, som minder meget om et kollegie her i Skandinavien. I takt med at du går igennem dine skoleår, vil du også have mulighed for at bo i lejlighed med venner og medstuderende, væk fra campus. Der vil dog altid være muligheder på Campus!Det skal nævnes at de amerikanske Colleges huser alt mellem 10.000 til 80.000 studerende. Forestil dig hvor store disse colleges skal være – og de største føles som en lille by i sig selv! De mindre colleges kan derfor også have en tættere og mere familiær stemning over sig og størrelsen på Colleget du vælger, kan være noget du skal have med i dine overvejelser.

 

 

Hvor spiser jeg henne når jeg er på College?

Der vil altid være mindst et spiseområde på campus, og ofte vil der være flere steder at vælge imellem. Som studerende, vil du i udgangspunktet være på en ‘meal-plan’ med et kort du kan scanne for at få dine 3 måltider om dagen – plus snacks selvfølgelig!

Kantine-faciliteter og spisemuligheder på University of Waterloo!

Hvor meget tid bruger jeg i klasselokalet?

Fysisk fremmøde er vigtigt i det amerikanske uddannelsessystem. Du vil have et fastlagt skema som du udarbejder sammen med en uddannelsesvejleder der guider dig igennem det.
Som student-athlete vil dine trænere lægge vægt på vigtigheden af at møde op til timerne og fastholde gode karakterer. De fleste studerende vil have mellem 2-4 moduler om dagen hvoraf der udover dette også bruges tid på lektier og opgaver henad dagen og aftenen.

 

Det atletiske og sportslige på College i USA

Amerikansk collegesport er en gigantisk industri. Kampe bliver vist på nationalt TV og bliver fulgt tæt af den brede befolkning. Atleterne og de forskellige hold er et omdrejningspunkt for hele Campus og mange mennesker og studerende samles for at se deres hold spille.
I de største amerikanske sportsgrene som basketball og amerikansk fodbold, kan tilskuertal nå op imod 100.000 mennesker – mange af dem er kommende eller tidligere college-studerende, der er fanatiske omkring holdet der tilhører deres college. Som Student Athlete repræsenterer du dit college og konkurrerer med stolthed når dine klassekammerater og de lokale står på sidelinjen og bakker dig op.
Ydermere vil de forskellige colleges tage stor stolthed i om deres sportshold klarer sig godt, hvilket betyder at den akademiske administration vil samarbejde med den sportslige afdeling for at kunne hjælpe dig med at maksimere dit potentiale i begge aspekter.

Faciliteter på College i USA

Collegesport faciliteter er fantastiske og kan måle sig med kvaliteten hos mange professionelle organisationer og klubber rundt om i verdenen.
Eksempelvis vil der være et eller to træningscentre til ‘regulære’ studerende på campus samtidigt med at Student Athletes ofte vil have adgang til deres eget fuldt udstyrede træningscenter i professionel kvalitet.
Der er også træning, support og assistance fra styrketrænere, fysioterapeuter, diætister og rådgivere udover den trænergruppe som på fuldtid er tilknyttet dit hold. Alle disse dedikerede mennesker er tilstede udelukkende for at hjælpe din udvikling og dit potentiale.

Tjek eventuelt vores artikel omkring en typisk dag på college i USA!

En hurtig tur hos University of Tennessee og deres fodboldfaciliteter!

Livet på College i USA – Alt du skal vide! Read More »

Hvad er et scholarship og hvordan fungerer det?

Et Scholarship er en måde hvorpå du kan få din uddannelse i USA betalt. Mange studerende og unge mennesker er dog forvirrede over hvordan hele processen foregår. Hvordan får man tildelt pengene og hvad bruges de egentligt på? Hvordan får man et scholarship og hvad er det overhovedet?
Hvis du er i tvivl om hvordan scholarships fungerer, så er dette muligvis lynguiden for dig!

Hvad er et scholarship?

For colleges og universiteter i USA er scholarships finansiel støtte der er designet til at hjælpe en studerende med betaling af en uddannelse i USA. Sommetider er et scholarship et engangstilskud, mens andre scholarships er fornyelige og giver finansiel støtte hvert semester eller skoleår. Et scholarship kan dække fra 1-100% af skolens totale omkostning.

Et scholarship varierer i værdi og længde, men hovedformålet er at reducere de omkostninger, som er forbundet med en studerendes uddannelse i USA.
I Danmark kender vi et scholarship som et stipendie eller et legat.

Sport scholarships

Et sport scholarship er økonomisk støtte, der er designet til at mindske omkostningerne ved en uddannelse i USA.Denne støtte tildeles baseret på en studerendes sportslige færdigheder.

Det kan omfatte en bred vifte af sportsgrene, som det pågældende college eller universitet tilbyder. Dette kan inkludere alt fra basketball og fodbold til tennis og atletik.
Jo højere dit sportslige niveau, desto større et Sport Scholarship kan du få.

Akademiske scholarships

Et akademisk scholarship er økonomisk støtte, der er designet til at mindske omkostningerne ved en uddannelse i USA. Denne støtte tildeles på baggrund af en studerendes akademiske præstationer.

Akademiske stipendier baseres typisk på karakterer, prøveresultater (f.eks. SAT-test) og andre akademiske bedrifter. Nogle akademiske stipendier kan fornyes og bruges i flere år, mens andre er engangssummer.
Jo højere dit akademiske niveau – desto større et akademisk scholarship kan du få.

Et akademisk scholarship kan godt og bliver ofte kombineret med et sport scholarship!

Adam Riis med hue på.
Vores klient Adam Riis som i 2022 færdiggjorde sin Master i Business Analytics på Fairfield University.

Hvordan varierer størrelsen på et scholarship?

Der skelnes i mellem forskellige former for Scholarships alt efter størrelsen på disse og hvad de går ind og dækker af forskellige omkostninger.
Derfor skal vi først og fremmest skal vi have styr på de forskellige omkostninger som et Scholarship dækker…
De deles op i 3 forskellige områder:

Tuition: Dækker over alle uddannelsesomkostninger.

Room: Dækker over alle beboelsesomkostninger

Board: Dækker over alle leveomkostninger.

Full ride Scholarships

Et Full ride scholarship er i udgangspunktet det bedste scholarship du kan få.
Her bliver ALLE omkostninger dækket; altså både tuitionroom og board.

Full tuition Scholarships

Et Full Tuition Scholarship er en betydelig form for stipendium, hvor alle omkostninger ved uddannelsen bliver dækket. I Danmark og i hele Skandinavien er videregående uddannelse finansieret gennem velfærdssystemet og derfor gratis for de studerende. Men i USA, både på offentlige og private colleges, kan de årlige uddannelsesomkostninger for en enkelt studerende gennemsnitligt være omkring 100.000 danske kroner. Derfor udgør et “Full Tuition Scholarship” en betydelig økonomisk støtte. 

Partial Scholarships

Partial Scholarships, som navnet antyder, er delvise stipendier. Uanset størrelsen er det en bemærkelsesværdig præstation at opnå et stipendium. Et Partial Scholarship vil delvist dække nogle af omkostningerne ved collegeopholdet. Det indebærer en procentvis støtte, som varierer afhængigt af, hvor meget værdi det pågældende college ser i dig i forhold til institutionen og holdet. Vores opgave i NSSA inkluderer at maksimere denne procent og sikre dig den bedst mulige støtte.

Eksempel på et scholarship

For at give dig en bedre forståelse af, hvad et scholarship indebærer, er der herunder et konkret eksempel på hvordan et endeligt scholarship-tilbud kan se ud. 
Nedenstående eksempel er et scholarship med 80 % dækning og 8.500$ i egenbetaling for den studerende. 

 

ExpenseAmountScholarshipOut-of-Pocket Cost
Tuition$20.000$15.000$5.000
Room And Board$10.000$8.000$2.000
Books and Supplies$1.000$800$200
Travel (e.g. for games and competitions)$3.000$2.500$500
Meal Plan$5.000$4.500$500
Personal expenses$2.000$1.800$200
Total Cost of Attendence$41.000$32.500$8.500

Hvem kan få et scholarship?

Scholarships er ikke begrænset til en bestemt nationalitet eller gruppe af atleter. De er tilgængelige for alle unge atleter, uanset hvor de kommer fra.
Scholarships tilbyder en unik mulighed for at forfølge både sportslige og akademiske drømme i USA. Uanset om du er en talentfuld fodboldspiller fra Danmark, en dygtig svømmer fra Sverige, eller en fremragende basketballspiller fra Tyskland, så er der muligheder for dig. 

Hvem kan give mig et scholarship?

Scholarships kan komme fra et væld af forskellige steder. Det kan være sportsklubber, virksomheder, velgørenhedsorganisationer, individuelle personer såvel som det offentlige. Vigtigst og mest almindeligt er dog colleges og universiteter i USA, som hvert år tildeler et antal stipendier til nationale og internationale studerende, alt efter hvad de specifikt har brug for – f.eks. på deres fodboldhold – for at kunne konkurrere med de andre colleges og universiteter.

Hvordan får jeg et scholarship?

Det kan være rigtigt svært at overskue hele processen selv. Alene det, at skulle sortere imellem hundredevis af colleges og universiteter kan være problematisk. Læg hertil formelle aspekter som målrettede ansøgninger, visum, oversættelse af vigtige dokumenter og mange andre ting det kræver.
Sådan en proces kan være svær, usikker og tidskrævende at gøre som privatperson.
Netop derfor eksisterer der heldigvis en række organisationer som hjælper med at sende unge mennesker afsted på College i USA.

Vi i NSSA beskæftiger os med netop dette og har specialiseret os i Sport Scholarships til fodboldspillere og andre atleter. Så hvis du spiller fodbold eller dyrker anden sport og syntes at uddannelse i USA lyder spændende, må du ikke tøve med at skrive til os. 

Hvad er et scholarship og hvordan fungerer det? Read More »

Hverdagen på College i USA for en Student Athlete

Er du nysgerrig på hvordan en typisk dag forløber sig for en college-atlet i USA?
En dag på college for en student-athlete er både udfordrende, sjov og travl. Alt efter hvilket college, hvor langt du er og hvilken sportsgren du dyrker vil dagene variere.
Her er dog vores bedste bud på den typiske dag for en student-athlete:

Introduktion til hverdagen på College i USA

Afhængigt af hvilken sport du dyrker og hvad tid på året det er, kan en hverdag selvfølgelig variere.
I udgangspunktet er der dog en masse struktur over dagene og tiden på college.
Som Student Athlete har du 2 forskellige skemaer: Det sportslige skema og det akademiske skema.
Da du er optaget på College som Student Athlete, vil dit akademiske skema altid tilgodese det sportslige, således at du kan prioritere dine træninger og kampe.
Dine professorer og studievejledere vil altid have forståelse for vigtigheden af din sport og hjælper dig derfor også aktivt med at jonglere og balancere sport og studie.

Der er ligeledes mulighed for selv at “bygge” sit skoleskema. En af fordelene ved College i USA og det faktum at der går så mange elever er, at der er mange timer at vælge mellem som ligger på forskellige tidspunkter af dagen. Derfor, kan man næsten frit vælge hvornår på dagen man vil have sin undervisning alt afhængig af om man fortrækker morgen, eftermiddag eller aften undervisning.

Den største begrænsning ift. at kunne vælge frit er hvornår på dagen ens træning er planlagt. Af samme grund vil du også have undervisning med et væld af forskellige mennesker, da alle studerende på et college har et individuelt skema – hvilket er i stor kontrast til fx. Danmark
Generelt vil en Student Athlete have omtrent 3 timers undervisning på en dag og cirka 2 timers træning eksklusiv aktiviteter som pre- og rehab både før og efter træning.

Mads Frederiksen og Jeppe Paulsen der lige har spillet imod hinanden
Vores 2 klienter, Mads Frederiksen(California State University, Pomona) og Jeppe Paulsen (California State University, LA) som lige har spillet en Conference-kamp imod hinanden.

Et eksempel på den daglige rutine som student-athlete

Du vågner og dagen starter
6:30

Vækkeuret ringer og morgenrutiner som bad og pakning af taske klares. 

Morgenmad
7:30

Sammen med holdkammerater og medstuderende spises der morgenmad på kantineområderne på campus. Morgenmåltidet betyder meget i USA og kvaliteten og udvalget er altid højt.

Videre til Athletic Center
8:00

Efter morgenmad går du som Student Athlete typisk til Athletic Center med dine holdkammerater. 
Her er der et væld af faciliteter, som store fitnessrum og fuel stations, der skal give dig de bedste forudsætninger for at udvikle dig og performe som atlet. Da du er sammen med dine holdkammerater, er det også en god undskyldning for at kunne være social.

Træningssession
9:00

Efter at have været både produktiv og social i Athletic Center er det tid til dagens første træningspas. 
Afhængigt af om man har en kamp forude, eller måske lige har spillet, vil træningen selvfølgelig være designet derefter. Et træningspas som dette kan derfor indeholde alt fra video-analyse og individuel, teknisk træning til hold-træninger med en masse spil og intensitet.

Restitution
11:30

Direkte efter træning er det af med støvlerne og i gang med aktiv restitution i Athletic center.
Der er stort fokus på dette i USA og faciliteterne er lavet herefter.
Imens du napper en proteinshake eller en Gatorade fra en fuel station, er der uanede muligheder hvad end det er et isbad, foam roll eller en tur i et compression suit.

Frokost
12:00

Efter en formiddag med fart på, er det tid til frokost – endnu engang i selskab med holdkammerater og medstuderende i et af kantineområderne på campus.

En tur rundt på faciliteterne hos Iowa Western Community College, som er placeret i NJCAA-forbundet.

Første modul (Undervisning)
12:30

Din første time på dagen i et klasselokale. Man har typisk et fag i moduler af typisk 1 time og 20 minutter to gange ugentligt eller alternativt en gang om ugen i et 2 timer og 40 minutters modul.

Pause!
13:50

Efter 1. modul, vil du normalt have en times pause.
Den kan typisk blive brugt på lektier, en snack eller blot afslapning på campus med medstuderende eller holdkammerater – det står dig frit for!

Andet modul (Undervisning)
15:00

Efter en times afbræk, er det tid til dagens andet og sidste modul.

Fri!
16:20

Dine planlagte aktiviteter, træninger og timer er færdige og dagen er herfra din egen.

Aftensmad
18:30

Efter en lang og forhåbentligt både sjov og produktiv dag, er der aftensmad i spisesalen på campus. Som alle andre måltider, er det sammen med medstuderende, holdkammerater og venner.

Efter aftensmad
19:30

Dagen er færdig og aftenen melder sin ankomst. Tiden er helt din egen, men da du bor på campus med en masse andre, er der her rig mulighed for hygge eller afslapning, såvel som lektier eller fitness.

Kantine-faciliteter og spisemuligheder på Virginia Tech University. En dining hall på College minder meget om en food court på fx. Fisketorvet eller i Fields.

Hvordan foregår det når vi skal spille på udebane?

En af de fedeste ting ved at være Student Athlete på College er de mange rejser rundt omkring i USA.

Med ugentlige kampe bliver det også til en del udebaneture og de er ofte langt væk. Det er altså ikke unormalt med en flyvetur eller en masse timer i en holdbus og man bliver uundgåeligt tætte med sine holdkammerater af den tid man bruger sammen på rejserne.
Du kommer ofte til at misse en halv eller en hel dags undervisning når du er på udebaneture og det kræver disciplin at indhente det tabte og kunne følge med, når der er fuld fart på sporten. Heldigvis er trænerteamet også gode til at huske atleterne på det og give dem tid til det skole-relaterede på turene. Det er både et privilegie og en udfordring at være college-atlet og det kommer bestemt til udtryk på de mange fede ture på diverse colleges i USA.

Den perfekte måde at kombinere sport og uddannelse?

Vi vil ikke ligge fingre imellem; Collegelivet for en student-athlete er både unikt og virkelig fedt.
Du tilbringer hver dag med det som hurtigt bliver dine tætte venner, du dyrker sporten du elsker så godt som hver dag – alt imens du får dig en anerkendt international bacheloruddannelse.
Er det udfordrende? Ja, helt bestemt!. At balancere sine forpligtelser, sit ansvar og sin tid på college er ikke let.
Er det det værd? Mere end du kan forestille dig. Alt det du kan tage med, lige fra oplevelsen til uddannelsen, overstiger udfordringerne flere gange end det kan tælles.

Du kan læse mere om hvordan et Scholarship fungerer og hvad det kræver her på vores blog.
Vi kan også varmt anbefale at tjekke et par videoer på YouTube ud med søgningen A Day In The Life of a Student-athlete.
De giver et fantastisk billede af oplevelsen og hverdagen på College i USA.
Hvis du nu, eller på noget tidspunkt, har overvejet et ophold på college, må du ikke tøve med at række ud til os.

Hverdagen på College i USA for en Student Athlete Read More »