NSSA Stories: Søren Ilsøes rejse til USA.

Læs om Sørens rejse og imponerende udvikling gennem 2 år på College i USA.

Tilbage i 2021 tikkede der en mail ind i vores indbakke fra en ung mand som var lidt nysgerrig på hvad det der college sport var for noget… 
Vi svarede efter bedste evne og spurgte lidt ind til hvem han var og hvad han lavede. 
Han hed Søren og svarede at han var 20 år gammel.
Han var i fuld gang med en HD, havde job i et anderkendt konsulenthus og havde både lækker lejlighed, sød kæreste og en vigtig rolle hos OKS i Danmarksserien. 
Sørens svar fik os til at smile. 
Hvorfor var han interesseret i College i USA?  

Kærligheden til fodbolden

Søren havde spillet fodbold siden han lærte at gå.   
Han var i en ung alder begyndt at spille elitefodbold og havde igennem en stor del af sine ungdomsår spillet i Esbjerg FB., hvor han havde kæmpet sig op igennem årgangene. 
Det blev til 13 kampe i U19-Ligaen samt spilletid i UEFA Youth League, men det sidste skridt imod en professionel seniorkontrakt på førsteholdet udeblev. 
Søren var derfor trappet en smule ned med fodbolden og var begyndt at fokusere på livet udenfor banen. 
Nu studerede og arbejdede han – og spillede fodbold ved siden af. 
Det var jo en omvæltning når det altid havde været den anden vej rundt. 
Fodbolden først. Alt andet derefter.  

På trods af en fantastisk tilværelse her i Danmark, elskede Søren bare virkelig sin sport. 
Og specielt i fodboldverdenen bliver man ikke yngre. Man har X antal år hvor kroppen virkelig kan følge med på et højt niveau.  

Søren i aktion for Northeastern University.

Netop derfor rakte Søren ud til os.
Fodbolden skulle igen være en større del af hans liv, men han ville ikke gå på kompromis med uddannelse og fremtidsmuligheder.  
College i USA tilbyder præcist denne mulighed. En flydende kombination af elitesport og videregående uddannelse.
Ingen kompromiser og muligheden for både sportslig og akademisk succes; såfremt man er villig til at arbejde for det. 
Søren var ikke i tvivl. Han ville være student athlete i USA. 

Dansk Student Athlete i Boston.

Vi begyndte kort herefter vores collegeproces sammen med Søren. 
Sådan en proces kan tage alt imellem 3 måneder til et år og ender ud i et eller flere scholarship-tilbud fra colleges og universiter i USA. 

Søren havde flotte karakterer, en masse god video og er helt generelt et behageligt og ambitiøst ungt menneske. Det synes vores netværk af colleges og universiteter også. 
Derfor havde han en række fine tilbud, men valgte at takke ja til Northeastern University som ligger i Boston og spiller i NCAA Division 1.  

En stejl udviklingskurve.

Søren skulle ikke bruge lang tid på at tilpasse sig det nye miljø i storbyen, Boston.  
Han skulle blot bruge 3 kampe og derfra var han en fast del af startopstillingen på midtbanen.  
På kort tid voksede Søren ind i en status som markant profil og havde et flot efterår i sin første sæson som Student Athlete. Han blev sågar tildelt en plads på ALL-CAA Rookie Team, som hædrer de 11 bedste førsteårselever i den givne collegerække. 

Uden for banen er der også fart på. 
Inden Søren tog til Northeastern University, var han allerede i gang med anden del af sin HD-uddannelse i Danmark. Den kunne ikke overføres og flettes ind med den amerikanske bachelor. Sideløbende med både fodbold og studie i USA, læser han derfor også sin danske HD færdig i aftentimerne. 

Et af Sørens mål i efterårssæsonen 2021 for Northeastern Huskies. 

Søren havde kun været et halvt år hos Northeastern Huskies, da hans trænerteam bliver rekrutteret af University of Connecticut – et velrenommeret universitet i NCAAs Divison 1 med et virkelig godt fodboldprogram. 
Det var selvsamme trænerteam, som havde rekrutteret Søren i første omgang, så den fortstående ændring så ikke ud til at være optimal. 

…Lige indtil Coach Chris Gbandi tog fat i ham og fortalte, at de gerne ville have Søren med til University of Connecticut og have ham som en del af den roster, som de nu skulle til at opbygge. UCONN er et ægte powerhouse inden for collegefodbolden, og selvom det første halve år i Boston havde været fantastisk, var beslutningen ikke svær

Ny dag, ny udfordring.

Klip til en solrig, men kold februardag i starten af 2022 på Joseph J. Morrone Stadium. 
UCONN taber knebent 0-1 til Georgetown University i en kamp som bliver overværet af 2500 mennesker. 
Det er Sørens debutkamp. Han starter inde og spiller alle 90 minutter. 
Det gør han også i de næste 15 kampe. Han spiller sågar flest minutter af alle i truppen (1315 minutter) i løbet af sæsonen og er fra dag 1 en spiller som gør en forskel. 

 

- Hi, this is New York Red Bulls.

Efter først at have bevist sig på Northeastern University i NCAA Division 1 og endda lykkedes med at tage skridtet op til UCONN som spiller i NCAA Division 1’s konference, Big East, en af USA’s stærkeste konferencer, var Søren efterhånden et velkendt navn inden for collegefodbolden. 

Dette førte til en weekendtur til New York, hvor Søren blev inviteret til en prøvetræning med New York Red Bulls, som spiller i MLS.  

Kontrakt i AB.

Lige som det er set med flere andre danske klubber i nyere tid, blev Akademisk Boldklub i slutningen af 2022 opkøbt af en amerikansk investorgruppe, kaldet Five Castles Football Group LCC.  Med deres amerikanske baggrund, havde ejerne allerede et godt øje til Søren grundet hans præstationer på collegeniveau i USA. 

Søren kunne i Januar 2023 derfor skrive sin første proffesionelle kontrakt med AB, som spiller i 2.division og har hjemmebane på Gladsaxe Stadion. 
I skrivende stund har Søren fået en flot tilbagevenden i dansk fodbold og spillet i sin debutkamp imod Esbjerg IF – hans tidligere barndomsklub. 

På halvandet år gik Søren fra Danmarksserie til professionel fodbold i 2.division. 
Han færdiggjorde en HD samtidig med at han nåede 6 semestre som han kunne tage med til Danmark, hvor han nu læser Business Administration på Copenhagen Business School. 

Hårdt arbejde. Intet andet. 

More To Explore