5 tips til at maximere dine muligheder for et Scholarship

Vi giver dig vores bedste tips til at maksimere dine muligheder for et scholarship i USA!

Et Scholarship er en spændende mulighed for mange unge atleter. At kombinere videregående uddannelse med elitesport er mange steder ikke en mulighed; På College i USA er det en del af kulturen. Den største forhindring er dog ofte ikke at vide hvor og hvordan man starter hvis man gerne vil afsted. Det kan være svært at vide hvem – hvis nogen – man skal arbejde med for at få den nødvendige hjælp. Hvad kræves der af dig og hvor hurtigst skal du være ude og afsøge dine muligheder?

Lige her giver vi dig 5 ganske simple tips til hvordan du maksimerer dine muligheder for det bedste tilbud på et Scholarship i USA

1. Den der starter tidligt har oftest de fleste muligheder

Start forarbejdet, din research og ideelt set hele processen, så tidligt som det giver mening for dig. Det er først og fremmest vigtigt at have tænkt det godt igennem, men herefter er det lige så vigtigt bare at kaste sig ud i det – lad vær at udskyd det for længe. 
Vi anbefaler at påbegynde processen – eventuelt tage det første møde med et bureau som os. alt imellem 10 og 24 måneder før du rent faktisk ville rejse til USA. Så hvis du færdiggør gymnasiet(eller lign.) i sommeren 2022, ville det være ideelt at starte alt fra sommer 2020 til slutningen af 2021.
Det betyder ikke at du er for sent på den hvis du påbegynder processen herefter – overhovedet ikke. Men at komme godt og tidligt fra start er en stor fordel, da collegetrænere normalt vil have et større Scholarship-budget tilgængeligt. Heraf, vil du uundgåeligt blive overvejet af flere trænere og colleges end dem der starter sent.

Udover det, kan det at starte tidligt, give dig mere tid til at arbejde dig igennem de mindre ting der skal klares når man skal på College i USA. Det kan være forskellige små tests, oversættelser af vigtige dokumenter, visum og en masse andet.

2. Søg hjælp og vejledning hos eksperter

Hele rekrutteringsprocessen til college er ret snørklet og vi kan ikke anbefale denne del nok. Der er ofte flere uventede og forvirrende bump på vejen og at have den rette rådgivning og vejledning er altafgørende.
Dette bør først og fremmest hjælpe dig med at segmentere og udvælge colleges der passer dine behov og din situation – akademisk såvel som sportsligt.

Ydermere skal det hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning og dernæst fortsætte ved at hjælpe dig med at navigere i de forskellige administrative ting som skal klares når man skal være international Student Athlete på college i USA.

Helt ideelt, er det også vigtigt at kunne have kontakt med dem når man er landet i USA, da der også her kan opstå et behov for assistance og sparring – både for dig selv, men måske også dine forældre.

Vores klient, Mikkel Gøling der kommer øverst på et hovedstød i en kamp for Young Harris.

3. Find det rette bureau – for dig!

At få hjælp af eksperter er essentielt. Endnu mere essentielt er det at få hjælp af de rigtige eksperter og et bureau som passer til dig. Det er et personligt valg, intet er rigtigt eller forkert.
Vigtigst af det hele… Hvad end for et Scholarship-bureau du vælger, at det er er fokuseret på at skabe en personlig og skræddersyet proces til dig.
Der er mange gode bureauer, men også en del mindre gode. Store bureauer der har været i gamet i mange år vil oftest have en større stab, et større netværk og en bredere følgerskare, men man kan hurtigt blot blive ‘et nummer i rækken’ hvis man ikke er forsigtig.

4. Vær proaktiv

Jagten på et godt Scholarship er et konkurrencepræget game – at være proaktiv kan give dig en stor fordel! At have video på sig selv, måske endda finde sine egne highlights eller rekorder, fremskaffe officielle skoledokumenter eller registrere dig selv til eventuelle tests der kræves er ting du principielt kan gøre meget tidligt. Jo hurtigere og bedre disse ting er gjort, jo hurtigere kan du promoveres til colleges, universiteter og deres stab.

For eksempel – så snart du begynder at have kontakt med collegetrænere, er det aldrig en dårlig ide at være proaktiv og virke investeret i kontakten. Bureauer som os hjælper dig selvfølgelig også med at navigere i dette. Men der vil altid være mange muligheder for college-trænerne og hvis processen for en enkelt atlet eller spiller bliver for lang, kan de hurtigt begynde at kigge andetsteds.

5. Stol på processen

At holde fast i troen på at du med tiden vil modtage det rette Scholarship tilbud er meget vigtigt!
De gode bureauer vil snakke dig godt igennem hvad du kan forvente ift. proces og realistiske muligheder. Det er vigtigt at forventningsafstemningen er fuldstændigt på plads, da tillid til processen er kritisk for et godt tilbud og en god løsning.

HUSK: Det er DIT talent og DIT akademiske niveau, som i sidste ende skaffer dig de gode tilbud. De forskellige Scholarship bureauer – som os – er ‘blot’ organisationer som fremhæver talentet og niveauet, faciliterer kontakten og maksimerer dine muligheder.
Du kan læse mere om hvordan et Scholarship fungerer og hvad det kræver her på vores blog.
Hvis du nu, eller på noget tidspunkt, har overvejet et ophold på college, må du ikke tøve med at række ud til os!

 

More To Explore