fbpx

Livet på College i USA – Alt du skal vide!

Universitetet… I USA bedre kendt som College, er en fundamental del af amerikansk kultur.
Livet på College i USA er en meget anderledes oplevelse end et universitet i Skandinavien. Specielt hvis man er en Student Athlete! De mest åbenlyse forskelle er hele uddannelsesstrukturen, en milliardstor College-sportsindustri, et stolt, tæt fællesskab og en unik kultur på hver eneste af de mange Colleges rundt omkring i USA.
Her tager vi dig igennem nogle af de fundamentale ting, som vil udgøre din hverdag på et College i USA!

Hvor bor jeg henne når jeg er på college?

På College i USA får du tildelt bolig. På dit første år vil det være på selve campus i ‘the dormitories’, som minder meget om et kollegie her i Skandinavien. I takt med at du går igennem dine skoleår, vil du også have mulighed for at bo i lejlighed med venner og medstuderende, væk fra campus. Der vil dog altid være muligheder på Campus!Det skal nævnes at de amerikanske Colleges huser alt mellem 10.000 til 80.000 studerende. Forestil dig hvor store disse colleges skal være – og de største føles som en lille by i sig selv! De mindre colleges kan derfor også have en tættere og mere familiær stemning over sig og størrelsen på Colleget du vælger, kan være noget du skal have med i dine overvejelser.

 

 

Hvor spiser jeg henne når jeg er på College?

Der vil altid være mindst et spiseområde på campus, og ofte vil der være flere steder at vælge imellem. Som studerende, vil du i udgangspunktet være på en ‘meal-plan’ med et kort du kan scanne for at få dine 3 måltider om dagen – plus snacks selvfølgelig!

Kantine-faciliteter og spisemuligheder på University of Waterloo!

Hvor meget tid bruger jeg i klasselokalet?

Fysisk fremmøde er vigtigt i det amerikanske uddannelsessystem. Du vil have et fastlagt skema som du udarbejder sammen med en uddannelsesvejleder der guider dig igennem det.
Som student-athlete vil dine trænere lægge vægt på vigtigheden af at møde op til timerne og fastholde gode karakterer. De fleste studerende vil have mellem 2-4 moduler om dagen hvoraf der udover dette også bruges tid på lektier og opgaver henad dagen og aftenen.

 

Det atletiske og sportslige på College i USA

Amerikansk collegesport er en gigantisk industri. Kampe bliver vist på nationalt TV og bliver fulgt tæt af den brede befolkning. Atleterne og de forskellige hold er et omdrejningspunkt for hele Campus og mange mennesker og studerende samles for at se deres hold spille.
I de største amerikanske sportsgrene som basketball og amerikansk fodbold, kan tilskuertal nå op imod 100.000 mennesker – mange af dem er kommende eller tidligere college-studerende, der er fanatiske omkring holdet der tilhører deres college. Som Student Athlete repræsenterer du dit college og konkurrerer med stolthed når dine klassekammerater og de lokale står på sidelinjen og bakker dig op.
Ydermere vil de forskellige colleges tage stor stolthed i om deres sportshold klarer sig godt, hvilket betyder at den akademiske administration vil samarbejde med den sportslige afdeling for at kunne hjælpe dig med at maksimere dit potentiale i begge aspekter.

Faciliteter på College i USA

Collegesport faciliteter er fantastiske og kan måle sig med kvaliteten hos mange professionelle organisationer og klubber rundt om i verdenen.
Eksempelvis vil der være et eller to træningscentre til ‘regulære’ studerende på campus samtidigt med at Student Athletes ofte vil have adgang til deres eget fuldt udstyrede træningscenter i professionel kvalitet.
Der er også træning, support og assistance fra styrketrænere, fysioterapeuter, diætister og rådgivere udover den trænergruppe som på fuldtid er tilknyttet dit hold. Alle disse dedikerede mennesker er tilstede udelukkende for at hjælpe din udvikling og dit potentiale.

Tjek eventuelt vores artikel omkring en typisk dag på college i USA!

En hurtig tur hos University of Tennessee og deres fodboldfaciliteter!