Overgangen fra gymnasie til College er en stor omvæltning for hvilket som helst ungt menneske. For de fleste, er det første gang man flytter man langt væk hjemmefra og lærer at leve for sig selv. Det er udelukkende op til en selv at komme til timerne, forberede sig til eksaminer, spise rigtigt og ordne vasketøjet. Kedeligt ja, men udviklende! For student-athletes kan det her spring føles endnu større.
For at kunne hjælpe dig med at blive klar på hvad du kan forvente hvis du skal være student athlete på et College i USA, bringer vi dig her 5 store forskelle på gymnasielivet og College.

1. At være en collegeatlet føles som mere end blot et fuldtidsjob

Under selve sæsonen vil Division 1 og 2-atleter i gennemsnit dedikere 50-60 timer om ugen på sport og studie. I mellem tidlige gym-sessions, skoletimer, træning, studietid og kampe vil den ugentlige kalender for en student-athlete være godt og grundigt pakket! Imens det altid er givende at være udadvendt og lære de mange andre studerende at kende, vil det nok kun være dine holdkammerater og andre student-athletes som vil forstå hvordan det er at balancere sin collegesport med ansvaret som følger med det, at være fuldtids-studerende. Det kræver passion, fravalg og overblik over egen tid. Sådan er det bare.

2. Dit collegehold føles som din familie!

At gå på gymnasie eller dyrke sport er en fantastisk måde at få nye venner på. Collegesport tager venskab og holdånd til et nyt niveau. Student-athletes bruger omtrent hvert et gående og sovende sekund med deres holdkammerater. Man bor sammen, spiser sammen, går til timer sammen, har studietid sammen og træner sammen. I mange tilfælde holder man endda også ferie med sine holdkammerater og tager på ture i Spring Break sammen. ( Det er klasse! ) Dine holdkammerater på College er så meget mere end dine venner. De er dit støttesystem, de føles som en familie og de er dem der gør dit College til et hjem langt væk hjemmefra

Toby Mccallum og Gabriel Christensen fra University of Memphis imod Esteban Leiva (i midten) fra Coastal Carolina University. Vores klienter møder ofte hinanden i løbet af sæsonen!

3. Træningspas på College kan være ligeså intense som selve kampene

Springet fra gymnasie og klubsport til Collegesport i USA kan være stort! I stedet for at konkurrere og spille imod jævnaldrende, tørner man sammen imod og med 21-22 årige rendyrkede atleter. Spillere og atleter er større, hurtigere og stærkere end man er vant til. Der er et ekstremt stort fokus på det fysiske aspekt af det at være en atlet, så der bliver løftet en del jern lige meget hvilken sport man dyrker.

Nogle atleter reagerer på atmosfæren med nerver, imens andre vokser med udfordringen og øger deres intensitet. Alt handler om hvordan du reagerer på de ændringer du vil møde. Måske har du været vant til at alle træninger ikke behøver at være intense. At fejl er en del af spillet. At koncentrationen ikke altid er i top. Bevares, sådan er det også i USA. Men det er ikke meget man har at give af hvad det angår. Atleter i USA kæmper med næb og klør for at få chancen for at få et scholarship eller forbedre deres nuværende. Mange amerikanske spillere og atleter ville ikke nødvendigvis have råd til College, havde det ikke været for deres sport. Alle er der fordi de har investeret tonsvis af tid og energi i deres sport. Der er ingen der kommer til at give dig deres startplads som en indgående freshman. Du skal kæmpe for det – og det er i sidste ende ret fedt jo!

 

En lille rundtur på anlægget hos University of Tennessee.

4. Udebaneture kan tage flere timer.

Om du er vant til U19-liga, divisionsfodbold eller seriebold er der i Danmark og Skandinavien højest en rejsetid til kampene på 4-5 timer og oftest ligger modstanderholdene mindre end 1 time væk. På College, vil dine modstandere ofte ligge i andre stater og rejsetider kan være 6+ timer og mere. Som oftest rejser i sammen i holdbussen og det er heldigvis fantastisk hyggeligt og bliver ofte lidt af en begivenhed i sig selv. Udebaneturene betyder missede skoletimer og weekender væk fra Campus. Man kan bruge tiden her på at få klaret lektier mv. men det står jo en helt frit for.

Tidligere FCK-spiller og NSSA-klient, Alexander Hjælmhof i aktion for San Diego State University!

4. Collegeatleter får tonsvis af frit gear og udstyr!

Hvordan ser man hvem der er student-athletes når man går rundt på Campus? Du kan være ret sikker på at de går i holdtrøjer, træningsbukser og sneakers til de fleste timer. Holdene på College er sponsorerede af alt lige fra Nike til Adidas, og Under Armour hvilket betyder at du får hvad du skal bruge af sko, trøjer, shorts og meget mere.
Generelt er omvæltningen stor, men lige så stor en ændring dit liv vil gennemgå, ligeså stor en udvikling vil du også selv gennemgå. Lige meget hvordan det går dig sportsligt – og akademisk for den sags skyld. Det tror vi på og det er derfor vi faciliterer muligheden for College i USA. Fordi det er udviklingsmiljø krydret med oplevelser og minder som man ikke får andre steder.


Læs eventuelt om en hverdag på College for en student-athlete lige her! Eller måske lidt om hvordan College fodbold fungerer?

Tag endelig fat i os hvis du går med tankerne om et ophold på College – eller hvis du blot har spørgsmål eller vil have en sludder omkring scholarships, sport og USA.

Ræk ud til os her!

 

Tusind tak for at læse med
-Hele NSSA teamet

  • August indeholdt blandt andet, nye atleter der blev sendt afsted, NSSA-derbys, skader og media day.

    Læs mere
  • Vi gør dig klogere på hvordan en typisk preseason for student athletes på College i USA fungerer.

    Læs mere
  • Bliv klogere på de vigtige forskelle på gymnasielivet og College i USA lige her.

    Læs mere
  • August indeholdt blandt andet, nye atleter der blev sendt afsted, NSSA-derbys, skader og media day.

    Læs mere
  • Vi gør dig klogere på hvordan en typisk preseason for student athletes på College i USA fungerer.

    Læs mere
  • Bliv klogere på de vigtige forskelle på gymnasielivet og College i USA lige her.

    Læs mere
  • Lidt om kvote 2 og al det akademiske værdi som et College-ophold i USA kan give dig.

    Læs mere