Artikler - NSSA

Alder på College og High School i USA: Et overblik

For dem, der ikke er bekendt med det amerikanske uddannelsessystem, kan det være lidt forvirrende at forstå alderskravene for high school og college i USA.
Det amerikanske udannelsessystem er en smule anderledes end i Skandinavien.
Herunder giver vi en kort oversigt over, hvordan alder er relateret til high school og college i USA.

Alder på High School

High School er det amerikanske svar på et gymnasie og er typisk for elever i alderen 14-18 år. Uddannelsen har en varighed på 4 år og i løbet af disse år går man fra at være freshman til at være senior.
Her er en oversigt over de typiske aldre for hvert klassetrin:

Klasse	Engelsk betegnelse	Alder
Freshman	1. klasse (1.G)	14-15
Sophomore	2. klasse (2.G)	15-16
Junior	3. klasse (3.G)	16-17
Senior	4. klasse (4.G)	17-18

Alder på College

Er College og Universitet det samme i USA?

I USA bruges ordene “college” og “universitet” ofte om hinanden, og i mange tilfælde er de to begreber synonyme. Men der er nogle nuancer mellem dem, som kan variere fra institution til institution. Generelt set refererer “college” ofte til en mindre institution, der tilbyder bachelorgrader, mens “universitet” normalt er større og tilbyder både bachelor-, kandidat- og ph.d.-grader. Nogle institutioner bruger dog også “college” som en del af deres navn, selvom de er universiteter. Derfor kan det nogle gange være forvirrende at skelne mellem de to begreber i amerikansk kontekst.

College tilbyder videregående uddannelse for studerende efter high school.
Den typiske alder for en college-studerende varierer afhængigt af omstændighederne og man behøver ikke at starte som 18-årig.
Her er en oversigt over de typiske aldre for studerende på forskellige uddannelsesniveauer:

Uddannelse	Alder
Associate’s Degree (Junior College) (2 år)	18-20
Bachelor’s Degree (4 år)	18-22
Master’s Degree (2 år)	22-24
Ph.D. (doktorgrad)	27-33

Alder For Student Athletes

Hvis du er interesseret i at dyrke sport på high school eller college i USA, kan alder spille en anden rolle. For at deltage i sport på high school eller college skal du opfylde nogle specifikke alderskrav.

På high school er alderskravene normalt ret fleksible, da eleverne stadig er under 18 år. Hvis du vil deltage i sport på high school, skal du dog normalt være mellem 14-19 år.

Reglerne ift. at kunne dyrke sport på college afhænger primært af, hvornår man har afsluttet sin gymnasieuddannelse eller tilsvarende – istedet for ens alder. Det uddyber vi her i en artikel om sportslig eligibility.
Den typiske alder for en collegeatlet er mellem 18-23 år.

Alder på College og High School i USA: Et overblik Read More »

Boost din kvote 2 ansøgning på College i USA

Når du går ud af gymnasiet starter et helt nyt kapitel i dit liv. Et hav af muligheder og overvejelser. Hele verdenen er åben. Hvad skal fremtiden nu bringe? Skal du have et sabbatår? Skal du studere en videregående uddannelse med det samme eller vil du vente et år? Skal du overhovedet læse videre? Måske du har set dig varm på en uddannelse som kræver en kvote-2 ansøgning? Vi kender alt til de her overvejelser. Vi var selv igennem det og har nu dagligt dialoger med vores skønne klienter som netop selv står i dette virvar af overvejelser og beslutninger.

I dette lille skriv tager vi de akademiske briller på og prøver at gøre dig lidt klogere på hvad et udlandsophold på College i USA kan bidrage med.

Styrk din kvote 2-ansøgning på College i USA.

Måske ved du allerede at din drømmeuddannelse kræver en kvote 2-ansøgning. Måske har du forsøgt at søge og er ikke blevet optaget, f.eks. pga. dit karaktergennemsnit. -Du har sikkert allerede sat dig ind i muligheden for at søge via kvote 2 igen til næste år. Når du søger via kvote 2, tages andre kriterier, udover dit gennemsnit, med i betragtningen. Rigtig mange uddannelser lægger vægt på et udlandsophold. Tjek evt. hvad der lægges vægt på ved ansøgninger på CBS her!

Et ophold i udlandet kan gøres på mange måder. Vi oplever en stigende tendens til at unge bruger deres sabbatår på at optimere kvote 2-ansøgningen ved at læse et semester på et College i USA. Vores klienter er typisk sportsfolk og de kombinerer derfor semesteret/deres sabbatår ved at dyrke deres sport på det givne College – som en hel integreret del af deres hverdag som Student Athletes.

Man kan selv sammensætte et ret fedt studie-program på College i USA og på denne måde vælge fag som har relevans for den uddannelse man evt. vil søge via kvote 2. Efter et semester (som typisk varer cirka 4 måneder) får man et karakterudskrift eller et certifikat som dokumenterer de fag du har gennemført – og som kan bruges i dine ansøgninger og til dit CV. Generelt er der rigtigt gode muligheder for at blive optaget. USA er det land som indeholder allerflest internationale studerende og de er yderst proaktive ift. at ville øge dette antal.

BEMÆRK: Mulighederne for optagelse samt omkostningerne forbundet optagelse – bliver endnu bedre hvis man viser et atletisk niveau som kan bidrage til deres sportslige afdeling. Det er her Sport Scholarships bliver yderst relevante.

Få erhvervserfaring igennem College i USA.

Erhvervserfaring er også et af de elementer der tages i betragtning ved kvote 2-ansøgninger!

Det kan dog være ret svært at få spændende og relevant erhvervserfaring når man kun har en gymnasial uddannelse. Det er ikke let at blive hyret til noget som man ikke er udannet eller kvalificeret til. Det er her praktik ( internships ) kommer ind i billedet!
Når du læser en videregående uddannelse i Danmark eller Skandinavien er det normalt at have et studiejob ved siden af og på visse uddannelser er der indlagt et obligatorisk praktikforløb. På College i USA – specielt hvis du er student athlete – er det et decideret fuldtidsstudie og meget få studerende har et job ved siden af. Til gengæld har de en virkelig lang sommerferie (+3 måneder) og det er i denne periode at rigtigt mange studerende tager internships og opbygger relevant erhvervserfaring.

De forskellige universiteter gør også meget for at styrke praktikmulighederne for deres studerende og du vil igennem et forårssemester opleve internship fairs og workshops, som kan klæde dig endnu bedre på til det. I modsætning til Danmark er mange af disse internships også betalte, hvilket gør det til en lettere beslutning.

Hvorfor ikke bare læse hele uddannelsen på College i USA?

I USA gælder andre adgangskrav og i mange tilfælde vil der være flere studiepladser og mere lempelige’ adgangskrav. Det er en reel prioritet for USA at fastholde deres position som den mest brugte destination for internationale studerende. Det kommer os, dig og alle vores klienter til gode. Det kan derfor være en helt oplagt mulighed blot at læse hele bacheloren i USA i stedet for at bekymre sig om kvote 2-ansøgningen. Det virkeligt fede ved dette er, at du ikke behøver at tage den beslutning inden du tager derover. Mange af vores klienter tager på College i USA med intentionen om at være der et semester eller et år – men ender med at læse hele deres bacheloruddannelse derovre. En bacheloruddannelse i USA tager typisk 4 år i øvrigt! Mange colleges har studiestart flere gange om året, så man er ikke begrænset til måske at skulle vente et år før man skal i gang med processen.

Det her lyder jo virkelig godt! Og det er sandt – en uddannelse i USA er en kæmpe investering i din fremtid og i dig selv. Men det koster også penge at tage en uddannelse i USA. Det gør det også i Danmark og Skandinavien, vi er bare meget privilegerede med vores velfærdssystem. Heldigvis er der gode muligheder for finansiering! Udover muligheden for SU, er scholarships (stipendier) som universiteterne selv tildeler, en gylden mulighed for at gøre uddannelsen og oplevelsen økonomisk overkommelig – eller helt gratis. Der skelnes i mellem akademiske og atletiske scholarships og her i vores lille biks er det de atletiske scholarships som vi bruger al vores tid på.

Tag endelig fat i os hvis du er nysgerrig på det atletiske, akademiske og økonomiske aspekt af at tage på College i USA. Der er muligheder for alle prioriteter, niveauer og ambitioner!

Boost din kvote 2 ansøgning på College i USA Read More »

Alt du skal vide om professionel fodbold i USA

Fodbold er en af verdens største og mest populære sportsgrene og har i lang tid oplevet en stigende popularitet i USA. Denne stigende popularitet har haft stor betydning for de amerikanske fodbolds-ligaers udvikling hvor de bedste rækker, herunder, MLS (herrer) og NWLS (kvinder) har formået at tiltrække sig en del af den opmærksomhed og fokus som har tilsmilet NBA, NFL og MLB i århundreder i USA.

På nuværende tidspunkt er antallet af unge der spiller fodbold i USA højere end nogensinde før og har endda overhalet andre populære sportsgrene, som for eksempelvis basketball, ishockey og baseball flere steder i USA.

Fodboldens udvikling i USA.

Fodbold (Soccer i USA) har været spillet i USA i over et århundrede, men det er først for nylig, at det begyndte at stige i popularitet og nå samme niveau som andre store professionelle sportsgrene i landet.

De første professionelle ligaer grundlægges.

Den første professionelle fodboldliga i USA var American Soccer League, som blev grundlagt i 1921. Ligaen havde dog svært ved at tiltrække et stort publikum og gik konkurs i 1933. Det var først med oprettelsen af North American Soccer League (NASL) i 1968, at professionel fodbold begyndte at få fodfæste i USA. NASL var den første professionelle fodboldliga, der fik vidt udbredt opmærksomhed i USA, takket være New York Cosmos’ succes, der i 1975 skrev kontrakt med den globale fodboldstjerne Pelé.

Ligaens popularitet nåede sit højdepunkt i slutningen af 1970’erne, men gik konkurs i 1984 på grund af økonomiske problemer.

Major League Soccer(MLS) grundlægges.

I 1996 blev Major League Soccer (MLS) grundlagt som en professionel fodboldliga i USA. Ligaen havde det svært i sine første år, men den har siden vokset i popularitet og har nu 24 hold, med planer om at udvide til 30 hold i den nærmeste fremtid.

MLS har også set en stigning i spillekvaliteten, med topspillere på internationalt niveau, der vælger at slutte sig til ligaen. Heraf kan Frank Lampard, Wayne Rooney, Andrea Pirlo, Didier Drogba og mange flere nævnes som nogle af de topspillere som er taget til MLS i deres karrieres efterår.

Gode internationale præstationer af USA´s landshold.

Det amerikanske landshold har også set succes i de senere år, med stærke præstationer i VM. Holdet nåede kvartfinalen tilbage i 2002 og har løbende kvalificeret sig til turneringen siden da. Under VM i Qatar her i 2022, formåede USA også at vise sig godt frem.
Derudover har USA også vundet CONCACAF Gold Cup, mesterskabet for Nord- og Centralamerika og Caribien, flere gange.

Stigende interesse fra den amerikanske ungdom.

Stigningen i professionel fodbold i USA har også været hjulpet på vej af den stigende popularitet af sporten på ungdoms- og amatørniveau. Deltagelse i ungdomsfodbold i USA er vokset markant de seneste årtier, med millioner af børn og teenagere, der spiller fodbold. Det er der mange forskellige grunde til – en af grundene er fodboldens tilgængelighed. Du har kun brug for en rund bold for at prøve det. Du behøver ikke et mål, et net eller udstyr hvilket er en kontrast til de populære sportsgrene i USA.
En anden grund, er også at europæisk fodbold, fx. Premier League først begyndte at blive vist på nationalt TV omkring 2010. De har været bagud længe. Dette har selvfølgelig rykket positivt ved kendskabsgraden i USA og gør at flere unge amerikanere har fået øjnene op for det i de senere år.
Dette har hjulpet med at dyrke en større pool af talent, som professionelle hold kan trække på, og har også hjulpet med at øge den samlede spillekvalitet i landet. Generelt, har stigningen i professionel fodbold i USA været en langsom, men støt proces.

Den Sportslige struktur i USA.

Det professionelle ligasystem i USA anses for at være et af de mest komplekse i verden. Med en struktur, der er langt fra den europæiske model, kan systemet være svært at forstå, især for dem, der ikke har haft direkte erfaring med det.

Mange i Skandinavien og Europa er ikke klar over, at de store amerikanske sportsligaer som NBA, MLS, NFL, MLB og NHL ikke opererer med et opryknings- og nedrykningssystem. Holdene i disse store amerikanske sportsligaer (og det samme gælder faktisk også for college-sport i USA) rykker hverken op eller ned baseret på deres præstationer i den pågældende sæson. De har derimod en fast plads i den liga, de er tilknyttet. Holdenes placering i Division 1 eller 2 afgøres ikke primært af sæsonpræstationer, men i højere grad af andre faktorer, typisk af økonomisk eller kommerciel karakter.

1. Åbne ligaer (Europa)

De åbne ligaer har opererer med op-og nedrykning. Holdene i bunden af rækken rykker til en lavere rangeret liga, samtidigt med at de bedste hold rykker til en højere rangeret liga efter hver sæson. Det er systemet man kender i i Europa – helt simpelt.

Denne ‘åbne’ tilgang giver alle hold, uagtet historie og økonomi, en teoretisk mulighed for at vinde den bedste liga og spille imod de bedste hold. Det europæiske system giver alle klubber muligheden for at flyve højt, hvis de også er forberedt på at falde dybt såfremt deres investeringer i fx oprykning fejler.

1. Lukkede ligaer (USA)

Lukkede ligaer har været altid været sportslig kultur i USA. De lukkede ligaer sikrer større stabilitet for klubberne. Det er langt lettere for dem at estimere indtægter og udgifter og klubber samt investorer kan være sikre på at de har en plads i ligaen. (såfremt de kontinuerligt overholder andre kriterier)

Den helt åbenlyse ulempe er de begrænsede pladser i de bedste ligaer og at sportslige præstationer bliver sekundære i det store billede.

Competitive balance

De amerikanske sportsligaer placerer restriktioner på klubbernes forbrug og budget for at sikre konkurrencemæssig balance. Det betyder at alle hold i den givne liga skal have en realistisk og fair chance for at vinde den. Effekten er at der fx ofte er skiftende vindere hvert år i Super Bowl eller i MLS – i modsætning til i Europa hvor de samme 1-3 klubber ofte er vindere ved sæsonens afslutning.
De to vigtigste regler i dette henseende er:

Salary Cap

En regel der sætter begrænsninger for hvor mange penge klubberne kan bruge på spillerlønninger.

The Draft

De lavest rangerede hold i den forgående sæson vil have mulighed for at vælge først, når nye, unge og berettigede talenter er klar til den bedste række. Dette sikrer at disse hold har den største chance for at få de bedste fremtidige talenter og sørger herved for konkurrencemæssig balance.

Ligaer i USA (herrer)

Der er flere forskellige professionelle ligaer i USA på herresiden. Vi giver en lille gennemgang af dem hver især herunder.

(Div 1) Major League Soccer (MLS)

Major League Soccer (MLS): Den største fodboldliga i USA. Ligaen startede ud med 10 hold i 1996, men er siden vokset til 26 hold. Mange af de største fodboldstjerner igennem tiden, som for eksempel Wayne Rooney, Thierry Henry, Frank Lampard har skrevet kontrakt med MLS.

(Div 2) United Soccer League Championship (USLC)

En af de største fodboldligaer i USA og tidligere kendt som United Soccer League (USL) & USL Pro. Helt officielt er ligaen karakteriseret som en Division 2 række – dvs. et niveau under MLS, men har generelt en stor fanbase og et højt niveau hvoraf fx. Chelsea FC-legenden Didier Drogba senest har spillet for Phoenix Rising FC, som er et tophold i USL Championship.

(Div 3) United Soccer League One (USL1)

USL1 er en professionel liga som igennem skiftende navne har eksisteret siden 2005. De er helt officielt kategoriseret som en division 3-liga og tæller 11 hold, som spiller 30 kampe på en sæson + playoffs.

Historisk set har ligaen fungeret som et sted hvor MLS-hold såsom Inter Miami CF har placeret deres reservehold for at blive matchet kontinuerligt og på højt niveau, men med nye tiltag fra MLS ligner USL1 mere et bud på en række som er niveaumæssigt lige under, men i tæt forbindelse med USLC.

(Div 3) National Independent Soccer Association (NISA)

NISA er en professionel fodboldliga i USA. Ligaen er en division 3-række, såsom USL1 og begyndte at spille i 2017. NY Cosmos er et af de 8 professionelle fodboldklubber i denne række – her spillede brasilianske Pele i gamle dage!

(Div 3) Major League Soccer Next Pro (MLSNP)

MLS Next Pro er en ny liga i USA og Canada som er tæt affilieret med MLS. Ligaen begynder i år 2022 og starter ud med 21 hold. 20 af disse er reservehold for MLS-klubber og ligaen kommer til at være kategoriseret som en division 3-række som NISA og USL1. Som navnet på ligaen antyder, er pointen at skabe en mere farbar og oplagt vej til det højeste niveau indenfor professionel amerikansk fodbold (soccer) for de mange nationale og internationale talenter.

(Non) United Soccer League Two (USL2)

USL2 er en amatørliga for College-spillere som kører fra Maj til August hvert år. Mange professionelle MLS klubber har U23-hold som spiller i denne liga, og det er en fantastisk mulighed for college spillere at udvikle sig, spille sammen med nogle nye holdkammerater og rejse rundt i et andet område af USA via fodbolden. Vores founders Gustav Fink-Jensen og Marcus Nordgard brugte en sommer hvor de spillede i denne liga for henholdsvis San Francisco City og San Francisco Glens. Her fik de muligheden for at spille sammen med nogle talentfulde spillere fra Stanford, UCLA, Berkeley etc. samtidig med de rejste op og ned af den Californiens kyst for at spille kampe.

Ligaer i USA (kvinder)

Der er flere forskellige professionelle ligaer i USA på kvindesiden. Vi giver en lille gennemgang af dem hver især herunder.

(Div 1) National Women´s Soccer League (NWSL)

NWSL er en professionel kvindefodbold liga under en ledelseskontrakt med United States Soccer Federation. På toppen af det amerikanske ligasystem repræsenterer NWSL sportens højeste niveau i USA. De har spillere som, Lynn Williams, Kailen Sheridan, Tziarra King, Savannah Mccaskill og Rachel Daly.

(Div 2) United Women´s Soccer League One (UWS1)

UWS1 er en semi-professionel række som blev skabt i 2015. Den bedste af disse består af 45 hold fordelt udover 6 regioner. Den er kategoriseret som en division 2-række og ligger lige under NWSL. Det er ofte her, nogle af de unge talenter der er gået under radaren eller har haft en sen udvikling, kæmper om en plads i NWSL og om en status som fuldtidsprofessionel.

(Div 2) United Women´s Soccer League Two (UWS2)

UWS annoncerede starten på League Two i sommeren 2020. En ny udviklingsliga for spillere i U20-U23-kategorien og den officielle liga for reservehold i UWS1. Hele pointen med ligaen er at give flere udviklingsmuligheder til en bredere vifte af spillere igennem reserveholdsmuligheden.

(Div 3) Women´s Soccer Premier League (WPSL)

WPSL er en amatørliga – den bedste af slagsen i USA, og har eksisteret siden 1998. Med 135 aktive hold fordelt på 13 divisioner er det en af de største rækker i hele verdenen.

Alt du skal vide om professionel fodbold i USA Read More »

De 5 store forskelle på Gymnasiet og College i USA

Overgangen fra gymnasie til College er en stor omvæltning for hvilket som helst ungt menneske. For de fleste, er det første gang man flytter man langt væk hjemmefra og lærer at leve for sig selv. Det er udelukkende op til en selv at komme til timerne, forberede sig til eksaminer, spise rigtigt og ordne vasketøjet. Kedeligt ja, men udviklende! For student-athletes kan det her spring føles endnu større.
For at kunne hjælpe dig med at blive klar på hvad du kan forvente hvis du skal være student athlete på et College i USA, bringer vi dig her 5 store forskelle på gymnasielivet og College.

1. At være en collegeatlet føles som mere end blot et fuldtidsjob

Under selve sæsonen vil Division 1 og 2-atleter i gennemsnit dedikere 50-60 timer om ugen på sport og studie. I mellem tidlige gym-sessions, skoletimer, træning, studietid og kampe vil den ugentlige kalender for en student-athlete være godt og grundigt pakket! Imens det altid er givende at være udadvendt og lære de mange andre studerende at kende, vil det nok kun være dine holdkammerater og andre student-athletes som vil forstå hvordan det er at balancere sin collegesport med ansvaret som følger med det, at være fuldtids-studerende. Det kræver passion, fravalg og overblik over egen tid. Sådan er det bare.

2. Dit collegehold føles som din familie!

At gå på gymnasie eller dyrke sport er en fantastisk måde at få nye venner på. Collegesport tager venskab og holdånd til et nyt niveau. Student-athletes bruger omtrent hvert et gående og sovende sekund med deres holdkammerater. Man bor sammen, spiser sammen, går til timer sammen, har studietid sammen og træner sammen. I mange tilfælde holder man endda også ferie med sine holdkammerater og tager på ture i Spring Break sammen. ( Det er klasse! ) Dine holdkammerater på College er så meget mere end dine venner. De er dit støttesystem, de føles som en familie og de er dem der gør dit College til et hjem langt væk hjemmefra.

3. Træningspas på College kan være ligeså intense som selve kampene.

Springet fra gymnasie og klubsport til Collegesport i USA kan være stort! I stedet for at konkurrere og spille imod jævnaldrende, tørner man sammen imod og med 21-22 årige rendyrkede atleter. Spillere og atleter er større, hurtigere og stærkere end man er vant til. Der er et ekstremt stort fokus på det fysiske aspekt af det at være en atlet, så der bliver løftet en del jern lige meget hvilken sport man dyrker.

Nogle atleter reagerer på atmosfæren med nerver, imens andre vokser med udfordringen og øger deres intensitet. Alt handler om hvordan du reagerer på de ændringer du vil møde. Måske har du været vant til at alle træninger ikke behøver at være intense. At fejl er en del af spillet. At koncentrationen ikke altid er i top. Bevares, sådan er det også i USA. Men det er ikke meget man har at give af hvad det angår. Atleter i USA kæmper med næb og klør for at få chancen for at få et scholarship eller forbedre deres nuværende. Mange amerikanske spillere og atleter ville ikke nødvendigvis have råd til College, havde det ikke været for deres sport. Alle er der fordi de har investeret tonsvis af tid og energi i deres sport. Der er ingen der kommer til at give dig deres startplads som en indgående freshman. Du skal kæmpe for det – og det er i sidste ende ret fedt jo!

En lille rundtur på anlægget hos University of Tennessee.

4. Udebaneture kan tage flere timer.

Om du er vant til U19-liga, divisionsfodbold eller seriebold er der i Danmark og Skandinavien højest en rejsetid til kampene på 4-5 timer og oftest ligger modstanderholdene mindre end 1 time væk. På College, vil dine modstandere ofte ligge i andre stater og rejsetider kan være 6+ timer og mere. Som oftest rejser i sammen i holdbussen og det er heldigvis fantastisk hyggeligt og bliver ofte lidt af en begivenhed i sig selv. Udebaneturene betyder missede skoletimer og weekender væk fra Campus. Man kan bruge tiden her på at få klaret lektier mv. men det står jo en helt frit for.

5. Collegeatleter får tonsvis af frit gear og udstyr!

Hvordan ser man hvem der er student-athletes når man går rundt på Campus? Du kan være ret sikker på at de går i holdtrøjer, træningsbukser og sneakers til de fleste timer. Holdene på College er sponsorerede af alt lige fra Nike til Adidas, og Under Armour hvilket betyder at du får hvad du skal bruge af sko, trøjer, shorts og meget mere.

Generelt er omvæltningen stor, men lige så stor en ændring dit liv vil gennemgå, ligeså stor en udvikling vil du også selv gennemgå. Lige meget hvordan det går dig sportsligt – og akademisk for den sags skyld. Det tror vi på og det er derfor vi faciliterer muligheden for College i USA. Fordi det er udviklingsmiljø krydret med oplevelser og minder som man ikke får andre steder.

Tag endelig fat i os hvis du går med tankerne om et ophold på College – eller hvis du blot har spørgsmål eller vil have en sludder omkring scholarships, sport og USA.

De 5 store forskelle på Gymnasiet og College i USA Read More »

Preseason på College i USA

Preseason er fantastisk måde at starte sin collegekarriere i USA på. I hvert fald så længe man er forberedt på hvad der står i vente både fysisk og mentalt. Efter sommerferien, starter preseason for fuld drøn i starten af August og der er ingen grund til at pakke det ind; Preseason er HÅRDT og det er fysisk krævende på mange planer. Det er til gengæld også super fedt og udviklende. Vi tager dig igennem det hele herunder.

Kort om preseason

Preseason begynder normalt i starten af August og fortsætter 3-4 uger frem – afhængigt af hvornår der er skolestart på ens College.
Man møder ofte ind til preseason 2-3 dage før selve træningen starter. Her får man mulighed for at finde sig til rette på skolen, lære ens nye holdkammerater at kende og generelt opleve området hvor skolen ligger. De første par dage af preseason er fyldt med praktiske møder med trænerteamet, hvor man hører omkring trænernes forventninger for sæsonen og hvordan holdet skal opnå de mål der er blevet sat. Derudover kan man forvente nogle sociale events hvor man bliver knyttet tættere sammen som hold og derigennem lærer ens nye holdkammerater bedre at kende. Det fantastiske ved holdkulturen på College er, at de ældre på holdet ser det som en stor rolle at sørge for at de nye spillere på holdet tilretter sig hurtigst muligt, og generelt føler sig velkomne. De har været i samme i situation som de yngre.

Hypevideo fra starten af fodboldholdets preseason på Fairfield University i Connecticut.

De første dage under preseason

Når de første tilvænningsdage er overståede begynder træningen for alvor!
Du får udleveret alt dit udstyr og det er her, at man virkelig føler sig som en Collegeatlet for første gang.
De første træningsdage starter ofte ud med tests, hvor du bliver målt på forskellige fysiske parametre; Det kunne være din acceleration, din smidighed eller dit styrke-niveau.
Trænerne bruger resultaterne til at vurdere din aktuelle forfatning og tilpasser træningsmængden under Preseason herefter.

Jog & Stretch

6:50 - 7:10

Hver morgen starter med at man lunter en lille tur på cirka en kilometer, efterfulgt af fælles udstrækning for at få det værste syre ud af benene. Oftest kommer du til at have fuldt træningsudstyr på, med skolens logo hele dagen

Fælles morgenmad

7:20 - 7:50

Hele holdet spiser morgenmad sammen, hvilket er obligatorisk. Imens man er i pre-season er det utrolig vigtigt at man får nok næring – det er der stort fokus på. I denne periode, træner man så så meget, at man næsten ikke kan spise for meget. Da det i USA oftest er markant varmere end hvad man er vant til i Skandinavien – samtidigt med at man træner meget, er væske selvfølgelig også altafgørende.

Omklædning og forberedelse til træningspas

8:00 - 8:55

Efter morgenmaden, har du ofte en time til at blive klar til træningen. Her skal du somme tider vejes først, for at sikre der ikke er stor svingning i din vægt. Her efter har du en hurtig samtale med holdets fysioterapeut omkring hvordan kroppen din krop har tilvendt sig den intense træningsmængde, og om der er noget i skal kigge på sammen. Derefter er der meget normalt, at man bruger lidt tid på udstrækning, stabilitets øvelser, eller måske får man noget massage.

Første træningspas

9:00 - 11:00

Første træningspas er selvfølgelig forskelligt fra skole til skole i forhold til hvilke fokusområder trænerne gerne vil ramme. Noget man i hvert fald godt kan forvente, er at der er styr på træningen. Der er en fokuseret intensitet hvilket naturligt øger konkurrencen, noget man selvfølgelig altid i miljøer hvor der er et professionelt set-up. Som freshmen, skal du bruge de her træningspas til at vise dig frem som spiller. Der er ingen grund til at være nervøs hvis man ikke føler at man spiller op til sit bedste niveau lige til at starte med. Trænerne er godt klar over, at det ofte tager lidt tid før man falder til rette og vænner sig til den nye kultur og spillestil.

Rehab

11:05 - 11:50

Efter træning er det ofte obligatorisk at hele holdet skal lunte af, strække ud, og som minimum i is-bad. Når man er færdig med dette, står der ofte en proteinbar og en slags Gatorade klar til en, så man får noget i maven direkte efter træning. Hvis man har en muskel skade eller noget andet som går en på, laver man de øvelser som man har fået af holdets fysioterapeut.

Frokost

12:00 - 12:45

Direkte efter man har været i bad og fået et nyt sæt træningstøj på, står frokosten klar. Her har du sikkert opbygget en god appetit fra træningen og siden du forbrænder så mange kalorier i preseason kan du næsten ikke spise for meget.

Afslapning

13:00 - 14:20

Dette frirum bliver brugt til at slappe af, mange bruger tiden på enten at tage en lur eller se en Netflix serie. Ofte er der også nogle på holdet som sidder og drikker kaffe og spiller kort. Dette tidsrum er ens egen tid, og skal egentlig bare bruges til hvad man har lyst til så man er klar til næste træningspas.

Omklædning og forberedelse til træningspas

14:30 - 15:25

Efter en lur eller hvad man nu fandt på, skal man nu gøre sig klar til andet træningspas. Ligesom før det første træningspas, skal du igennem samme procedure med jeres fysioterapeut, hvor du bliver tjekket igennem for eventuelle skavanker eller overbelastninger.

Andet træningspas

15:30 - 17:00

Træningspas. Som nævnt er det meget forskelligt hvilken type træning man skal igennem, i forhold til skolen. Dog kan man forvente at anden træningspas er efterfulgt af grundig udstrækning og isbade. Der er virkelig fokus i preseason for at man passer på kroppen mellem træningspas. Siden ens krop bliver udfordret til det maximale, betyder det at man skal igennem utallige udstrækningsøvelser, isbade og timer hvor man ligger med benene op ad væggen for at øge blodcirkulation.

Rehab

17:00 - 17:30

Ligesom efter første træningspas, er det meget normalt at alle spillere har nogle øvelser de skal igennem. Selv hvis man ikke føler sig skadet, er der øvelser man altid kan gøre for at forebygge eventuelle forstrækninger eller overbelastningsskader som teamet rundt omkring holdet er meget opmærksomme på.

Aftensmad

17:35 - 18:30

Aftensmad. Spis, spis, spis. Du forbrænder så vildt mange kalorier både grundet træningsmængden, men også på grund af den høje luftfugtighed og varme at du næsten ikke kan spise eller drikke nok vand. Noget som trænerne helt klart minder jeg om hvert måltid. Man kan sikkert være forberedt på, at man som første-års elev skal igennem et lille ritual til aftensmaden. Det kan enten være en dans eller en hurtig sang.

Aftenhygge (sengen kalder)

19:00 - 23:00

Hygge. Her skal de ældre på holdet nok sørge for at i alle har det godt. Der er sikkert nogle som spiller PlayStation, nogle som bare gerne vil slappe af med en Netflix serie, nogen som hygger med kortspil. Ofte er alle på holdet så trætte efter en dag fyldt med træning, at det ikke bliver til meget mere ens lidt hygge også den bedste søvn du kunne forestille dig.

Målet med preseason i USA.

Denne dagsplan bliver gentaget de fleste dage. Trænerne holder selvfølgelig øje med gruppen og hvis der er behov for et restitutionspas ind imellem, så bliver det lagt ind.
Derudover sørger de ældre på holdet at man laver ting sammen om aftenen så som at tage ud at spise, BBQ, bowle, tage i biffen og mange andre sociale ting som ikke kræver alt for mange kræfter.
‘Normale’ studerende flytter først ind når preseason for alle atleterne er slut. Derfor har man også tid til at finde sig godt til rette på skolen inden der er fuldt af mennesker. Målet med preseason er selvfølgelig ikke at smadre jer fuldkommen, men mere at i kan lære hinanden at kende som personer og spillere samtidig med i kommer i form. Preseason er en helt fantastisk måde at starte sin collegeoplevelse på, for når man er færdig med preseason er man allerede en del af fællesskabet på holdet.
Man ved hvor de forskellige ting er på skolen og man vænner sig hurtigt til den amerikanske kultur.
Herefter starter det akademiske semester, hvilket er her den fulde collegeoplevelse starter. Den perfekte kombination af sport og studie.

Læs eventuelt om en hverdag på College for en Student Athlete lige her. Eller måske lidt om hvordan College fodbold fungerer?
Tag endelig fat i os hvis du går med tankerne om et ophold på College – eller hvis du blot har spørgsmål eller vil have en sludder omkring scholarships, sport og USA.

Preseason på College i USA Read More »

Hvad er Junior College?

Når vi snakker om College i USA, er Junior College ikke nødvendigvis det første man tænker på. Specielt her i Skandinavien er det langt fra alle der kender til det.
Faktum er dog, at det er en fantastisk mulighed for at tage en alternativ rute på vejen mod de bedste sportslige collegeprogrammer i USA.

Kort om Junior College

Junior College ( Også kendt som Community College) er et 2-årigt program hvor man studerer en Associate Degree og konkurrerer sportsligt i NJCAA.
Efter disse 2 år, kan man skifte til et College i NAIA eller NCAA hvor de sidste 2 år af Bacheloruddannelsen færdiggøres.
Forvirret omkring forbundene? Læs evt. om de 3 forbund og hvordan Collegesport fungerer her.

Hvad er en associate degree?

En Associate Degree er den første af halvdel af en bacheloruddannelse i USA. Denne er inddelt i 2 forskellige aspekter; Kernefag og valgfag.
Kernefag er obligatoriske og inkluderer fx Matematik, Engelsk og samfundsfag. Valgfag er specifikke fag, som du vælger i samarbejde med en vejleder som vil hjælpe dig ift. den retning du vil gå i med din uddannelse. Hvis du fx vil læse Business, vil du nok blive skubbet i retningen af valgfag som økonomi, finansiering eller afsætning.

En Associate Degree kan ikke direkte sammenlignes med noget i det danske uddannelsessystem, men svarer reelt til 3.G + 1. år af en bacheloruddannelse.
Efter du har færdiggjort din Associate Degree, vil du komme videre til et Universitet hvor du kan færdiggøre de sidste 2 år af din bachelor.

Hvorfor skal jeg tage på Junior College?

Der er 2 primære grunde til at du skal tage på Junior College.
Først og fremmest, hvis dine karakterer (dine akademiske resultater) ikke berettiger dig til at tage direkte på et 4-årigt Universitet. Junior Colleges har lavere akademiske krav for optagelse, og det kan derfor være en perfekt mulighed for den person, som ikke fik de eksamensresultater som de havde forventet, håbet eller ønsket.

Ydermere, er Junior College også en oplagt mulighed for de atleter som har potentiale til et stort NCAA Division 1-College, men som måske aktuelt set ikke har resultaterne eller det sportslige CV til at få et økonomisk tilbud som giver mening – endnu.
Her er Junior College et program som netop er skræddersyet til udvikling og muligheden for at bevise sig selv.
Trænere fra de store Colleges og Universiteter rekrutterer internationale atleter direkte fra Junior College, da disse atleter allerede har bevist at de er i stand til at leve langt væk hjemmefra og præstere både sportsligt og akademisk.
Af de mange atleter vi har arbejdet med i NSSA, er de atleter med de mest lukrative aftaler, den største udvikling og det bedste forløb ofte dem, som har valgt at starte deres rejse på Junior College.

Hvilke fordele er der ellers ved Junior College?

På Junior College, er Campus og de individuelle klasser en del mindre. Det skaber et tættere fællesskab – ofte perfekt for dem der ikke har levet langt væk hjemmefra før.
For de atleter, som har et mindre budget vil Junior College også være oplagt.
Som nævnt før, vil flotte præstationer under tiden på Junior College også åbne op for større Scholarship-muligheder end hvis man tog direkte på et 4-årigt program.

Mulighed for SU.

Udover at der selvfølgelig gives masser af Scholarships på Junior College, har man også mulighed for at søge SU til hele perioden man er derovre. Det kan ikke garanteres på alle Junior Colleges, men det er en mulighed som man altid skal afsøge. Dette kan gøre leveomkostninger meget overkommelige. Spørg os hvis det er.

Hvad med niveauet og faciliteterne på Junior College?

Bare fordi, at Junior College ikke er et 4-årigt program, betyder det hverken af niveauet eller faciliteterne er dårligere.
Der render et væld af topatleter rundt på Junior College og faciliteterne er herefter.
Tjek eventuelt en tur rundt på fodboldfaciliteterne hos Iowa Western Community College her:

Hvad er Junior College? Read More »

Kend din GPA: Hvorfor og hvordan man beregner den.

GPA, eller gennemsnitligt karaktergennemsnit, er en måling af en studerendes akademiske præstationer. Det beregnes ved at tage gennemsnittet af en studerendes karakterer gennem deres akademiske karriere. GPA er vigtig, fordi det bruges af colleges og universiteter som et middel til at evaluere en studerendes akademiske potentiale. I denne artikel går vi i dybden med hvordan GPA beregnes og hvorfor det er en vigtig faktor i college-optagelsesprocessen.

Forstå det amerikanske karaktersystem

Når det kommer til at evaluere en elevs præstation i skolen, bruger forskellige lande og uddannelsesinstitutioner forskellige karakterskalaer. I USA er den mest almindeligt anvendte karakterskala den traditionelle 100-pointskala, hvor en elev modtager en numerisk karakter mellem 0 og 100 for hvert fag. I mange andre lande, herunder Frankrig, Tyskland og Danmark, anvendes 7-trins-skalaen (00-12), da denne er sammenlignelig med ECTS.

I USA er 100-pointskalaen den mest almindelige måde at evaluere en elevs præstation i skolen på. Under dette system modtager en elev en numerisk karakter mellem 0 og 100 for hvert fag, hvor 100 er den højest mulige karakter og 0 er det laveste. Dette konverteres herefter til en bogstavkarakter.
Generelt betragtes karakterer mellem 90 og 100 som fremragende og giver eleven en “A”-karakter. Karakterer mellem 80 og 89 betragtes som gode og giver eleven en “B”-karakter.
Og så fremdeles… Vi har stillet det op i en tabel nedenfor:

100-point Skala	Endelig karakter (A-F)
90-100	A
80-89	B
70-79	C
60-69	D
Under 60	F

Når dine karakterer er konverterede til en bogstavkarakter fra A-F, kan man begynde at udregne sin GPA(Dit karaktersnit).
Inden vi kan det, skal vi lige have helt styr på hvad GPA egentlig er.

Hvad er GPA?

GPA står for Grade Point Average. GPA er en vigtig målestok for en studerendes akademiske præstation, og bruges ofte af colleges og universiteter til at vurdere en studerendes adgangskvalifikationer, legater og andre akademiske muligheder.
Det er et numerisk udtryk for en studerendes gennemsnitlige præstation i deres fag over en bestemt periode, typisk et semester eller et år. Den højest mulige GPA er 4,00.

Hvordan beregner jeg min GPA?

Konverter fra dansk til amerikansk karakter.

For at beregne din GPA, skal du først konvertere hver af dine danske karakterer til en bogstavværdi.

Dansk karakterskala (12 til 03)	Amerikansk skala ( A til F)
	A+
12	A
12	A-
10	B+
7	B
7	B-
4	C+
4	C
4	C-
02	D+
02	D
02	D-
00	F

Konverter fra bogstavværdi til numerisk værdi

Herefter skal du konvertere hver af dine bogstavkarakterer til en numerisk karakterværdi.

GPA-skalaen er normeret, så hver bogstavkarakter har en numerisk værdi, der svarer til en bestemt procentdel af de mulige karakterpoint. For eksempel er en A karakter tildelt en numerisk værdi på 4.0, fordi den svarer til 90-92% af de mulige karakterpoint.
En B+ karakter er tildelt en numerisk værdi på 3.3, fordi den svarer til 87-89% af de mulige karakterpoint.

Du kan se konverteringen fra bogstavkarakter til numerisk værdi i en tabel herunder:

Bogstavkarakter(A – F)	Numerisk værdi (0,00 – 4,00)
A+	4.0
A	4.0
A-	3.7
B+	3.3
B	3.0
B-	2.7
C+	2.3
C	2.0
C-	1.7
D+	1.3
D	1.0
D-	0.7
F	0.0

Når du har konverteret hver af dine bogstavkarakterer til en karakterværdi, kan du beregne din GPA ved at dividere det samlede antal karakterpoint, du har opnået, med det samlede antal credits du har taget. For eksempel, hvis du fik et A i et fag på 3 credits og et B i et fag på 2 credits, ville din GPA blive beregnet som følger:

A (4.0*3) + B (3.0*2) = 18

Samlede credits: 3 + 2 = 5

GPA = 18 / 5 = 3.6

Credits vs ECTS Point

I det danske uddannelsessystem bruger vi normalt ikke “credits” som i det amerikanske system. I USA repræsenterer “credits” den samlede arbejdsbelastning eller det antal timer, der kræves for at gennemføre en bestemt kursus. Dette er normalt standardiseret, hvor et fag fx kan være 3 eller flere credits værd, afhængigt af faget omfang og sværhedsgrad.

I Danmark og mange europæiske lande bruger vi normalt ECTS (European Credit Transfer and Accumulation System). Et ECTS-point svarer ikke direkte til et amerikansk “credit,” da de to systemer er forskellige i deres tilgang.

For at beregne GPA i USA omregner de ofte ECTS-point til det amerikanske system. Dette kan gøres ved hjælp af en konverteringsskala, der tager hensyn til forskellen i systemerne. Typisk anses et ECTS-point for at være sammenligneligt med omkring 0,25 til 0,3 credits i det amerikanske system. Dette betyder, at et fag med 5 ECTS-point i det europæiske system måske svarer til omkring 1,5 credits i det amerikanske system.

Det er dog vigtigt at bemærke, at konverteringsskalaen kan variere fra college til college i USA, og nogle gange endda fra fag til fag. Derfor kan det være en god idé at kontakte det specifikke college eller universitet, hvor du søger om optagelse, for at få præcise oplysninger om, hvordan de konverterer ECTS-point til deres kreditsystem.

Er min GPA vigtigt hvis jeg skal være Student Athlete?

GPA er vigtigt fordi colleges og universiteter bruger det som en måde at måle en studerendes akademiske præstationer og potentiale. Universiteter vil gerne sikre, at student athletes kan klare de akademiske krav på college, og en høj GPA er en måde at vise denne evne.
Derudover har mange sportsprogrammer på college minimumskrav for GPA, som student athletes skal opfylde for at være berettiget til at deltage i idræt. Så selvom GPA ikke er den eneste faktor, universiteter overvejer, når de beslutter, om de skal optage en student athlete, er det en vigtig en.

Er du stadig forvirret?

Forståeligt!
At sammenligne karakterskalaer på tværs af Danmark, USA og resten af Europa er mildest talt virkeligt svært. Regnestykket er ikke særligt simpelt og der er mange variabler.
Udover det, er kravene til en GPA for en student Athlete, forskellig fra College til College.
Hvis du stadig ikke føler dig helt klædt på til at udregne din egen GPA, er det ikke unormalt.
Tag fat i os hvis vi skal hjælpe dig eller tage en snak om dette.
GPA har relevans for både sabbatår, bacheloruddannelser, udveksling og en kandidatgrader så det vil aldrig skade at have styr på dette.

Kend din GPA: Hvorfor og hvordan man beregner den. Read More »

Sådan vælger du det rette College og Sportsprogram – for dig!

Du er et ungt menneske og overvejer College Sport men ved ikke helt, hvor du skal starte?

At vælge det rigtige college og sportsprogram kan føles overvældende.
I denne artikel gennemgår vi de forskellige faktorer, der skal tages i betragtning, når du skal vælge det perfekte College- og sportsprogram for dig. Fra at undersøge sportsprogrammet til at forstå de økonomiske overvejelser, giver vi dig alle tips og tricks til at træffe den bedste beslutning for din fremtid.

Overvej dine akademiske mål.

Noget af det vigtigste at overveje, er hvor godt det givne College eller Universitet passer til dine akademiske mål og drømme.
Mange af dem vi arbejder med – og mange unge atleter generelt – har primært det sportslige for øje når de jagter et Scholarship i USA. Det er helt okay og det forstår vi godt. Det smukke ved College i USA er dog, at det giver dig mulighed for at fokusere BÅDE på det sportslige og akademiske.
Derfor, er det essentielt at du gør dig tanker omkring den uddannelsesvej du vil tage. Hvad synes du er spændende? Hvad er du god til? Hvad vil du blive bedre til? Hvad kunne du se dig selv arbejde med i fremtiden?
Når du har besvaret nogle af disse spørgsmål, er det lettere at forholde sig til om det potentielle College har den uddannelsesretning og det akademiske niveau du søger.
Der er stor akademisk forskel på fx Stanford University og Harvey Mudd College. Det skal du forholde dig til.

Undersøg det sportslige program.

Flere forskellige ting spiller ind når du skal vurdere det sportslige program på et College eller et universitet. Det er en god ide at undersøge holdets historie. Præstationer fluktuerer meget i collegeverdenen og et godt hold i 2022 er ikke nødvendigvis et godt hold i 2023 – det ændrer dog ikke på at holdets historie og tidligere resultater er et pejlemærke for kvaliteten og ambitionerne.
Det aktuelle sportslige niveau er også essentielt at undersøge. Kampe og andre stævner bliver ofte streamet og vist på TV, så der vil være rig mulighed for at finde video du kan se af dit potentielle collegehold på fx. YouTube.
I samme ombæring er det også en god ide at tjekke op på de sportslige faciliteter. Der er generelt høje standarder hvad angår faciliteterne i USA og du kan nemt finde små rundvisninger på deres website og sociale kanaler.
At lære trænerteamet at kende er noget af det vigtigste inden du beslutter dig for et College.
I vores Collegeproces er trænersamtaler et af de vigtigste elementer. Her kommer du til at snakke med interesserede trænere som har set dine highlights og vil fortælle om deres program og lære din person at kende.

Overvej skolens lokation.

Beliggenheden kan have en stor indvirkning på din collegeoplevelse. Sådan er det bare.
Der er Colleges i storbyer som New York, Chicago eller Houston og der er Colleges i mindre, lokale byer som Clemson, St. Charles og Newark. Er du til titusinder af medstuderende og storbyliv eller til et tættere socialt miljø og et mere lokalt samfund, eksisterer der en mulighed for dig.
Herudover er vejret forskelligt fra stat til stat, så hvis du har en præference for varmt vejr, skal dette selvfølgelig også med i dine overvejelser!

Undersøg atmosfæren på Campus og se videoer derfra.

Det er vigtigt at få en fornemmelse af atmosfæren på dit kommende College.
Som potentiel Student Athlete er det også vigtigt at se faciliteterne og de ressourcer der er tilgængelige for dig. Vi har været inde på dette kort allerede.
Tjek skolens website, sociale medier og søg på YouTube efter video af Campus og dets faciliteter. Alt fra de sportslige faciliteter, kantinefaciliteter, klasselokaler, atmosfæren og den omkringliggende by er relevant.
Når du i løbet af Collegeprocessen har trænersamtaler, vil trænerne ofte sende dig videomateriale som giver dig et indblik i Campus på det givne College. De ved at det er vigtigt for dig.

Få overblik over det økonomiske (scholarships, priser mv.)

Hele det økonomiske aspekt af optagelse på et College er uundgåeligt og meget vigtigt.
Først og fremmest er der mulighed for Scholarships hos samtlige af de sportslige forbund vi arbejder med (Læs mere om de 3 sportslige forbund i USA her).
Den økonomiske størrelse på det givne Scholarship afhænger selvfølgelig af dit sportslige og akademiske niveau ( Læs mere om hvordan scholarships fungerer her)
Ydermere varierer priserne på de forskellige Colleges heftigt. Harvard University er en markant dyrere institution end fx. University of Memphis.
I praksis, betyder det at prisen på det givne College har stor indflydelse på hvor mange penge du faktisk skal have op af lommen når dit Scholarship er trukket fra.
Et eksempel på konstruktionen af et officielt Scholarship-tilbud kan du se herunder:

Expense	Amount	Scholarship	Out-of-Pocket Cost
Tuition	$20.000	$15.000	$5.000
Room And Board	$10.000	$8.000	$2.000
Books and Supplies	$1.000	$800	$200
Travel (e.g. for games and competitions)	$3.000	$2.500	$500
Meal Plan	$5.000	$4.500	$500
Personal expenses	$2.000	$1.800	$200
Total Cost of Attendence	$41.000	$32.500	$8.500

Fokuser på dig selv!

En af de største fejl du kan lave i jagten på et Scholarship, er at sammenligne dig selv (for meget) med andre. Vi ved at det er naturligt – vi gjorde det også selv, da vi skulle afsted til USA.
“Hvad har personen der spillede på samme niveau som mig fået af tilbud?”
Tilbuddet du modtager er et resultat af mange variabler og grundige overvejelser fra det College som giver dig tilbuddet.
Din uddannelse og dit akademiske niveau, dit sportslige niveau og din historik, din fysiske forfatning, din alder, timingen ift. efterspørgsel og meget meget mere har indflydelse.
Det bedste råd: Fokuser på dig selv og det du kan ændre, optimere og udvikle på.

Vi har også skrevet lidt om 5 tips til at maximere dine muligheder for et scholarship eller om hverdagen på College for en Student Athlete hvis du synes dette var spændende.

Sådan vælger du det rette College og Sportsprogram – for dig! Read More »

Lynguide til uddannelser på College i USA

USA er hjemsted for over 4.000 colleges og universiteter, hvilket tilbyder studerende et væld af uddannelsesmuligheder på bachelorniveau og på kandidatniveau. Fra små, lokale colleges til store forskningsuniversiteter tilbyder amerikanske institutioner en mangfoldig blanding af akademiske programmer og muligheder. I denne artikel giver vi et hurtigt indblik i nogle af de muligheder, som er tilgængelige for studerende, der er interesserede i at tage en videregående uddannelse på et college eller universitet i USA.

Bachelor degree (0-4 års varighed)

Eksempler på bacheloruddannelser i USA

Bachelor of Arts (BA) in English, with a minor in History
Bachelor of Science (BS) in Biology, with a minor in Chemistry
Bachelor of Fine Arts (BFA) in Graphic Design, with a minor in Marketing
Bachelor of Business Administration (BBA) in Finance, with a minor in Economics

Den traditionelle mulighed på College i USA, er at gå efter en 4-årig bacheloruddannelse.
De første 2 år af en bacheloruddannelse i USA er typisk fokuseret på mere generel uddannelse og introduktionsfag til den studieretning (Læs: bacheloren) som du har valgt. I de sidste 2 år gennemfører du valgfag og mere avancerede fag som har relevans for din studieretning. Har du fx. valgt Business Development som din studieretning, vil du gennemføre fag som finansiering, markedsføring eller erhvervsøkonomi.

USA er hjemsted for nogle af verdens bedste universiteter og de tilbyder et bredt udvalg af akademiske programmer og muligheder for personlig og professionel udvikling.
Generelt, har USA har et mangfoldigt videregående uddannelseslandskab med colleges og universiteter i alle størrelser og typer. Fra store forskningsuniversiteter som Harvard, Stanford og MIT til små, lokale colleges som Harvey Mudd College og Hamilton College.

Overvejer man en videregående uddannelse i USA, bør man overveje faktorer som placering, akademisk niveau, sportslige programmer og omkostninger for at finde en skole, der passer til dine mål.

Internationale studerende vil skulle opfylde visse krav og gå gennem en anden ansøgningsproces end amerikanske borgere. Dette indebærer typisk at indsende karakterblade, testresultater, essays og andre materialer for at vise dine akademiske og personlige kvalifikationer. Du kan også være nødt til at tage en sprogprøve, såsom TOEFL eller SAT, for at bevise dine engelske sprogfærdigheder. Du skal også have et studievisum for at kunne studere i udlandet.
Alt dette hjælper vi med via igennem vores Collegeprocess.

Master degree (1-2 års varighed)

Eksempler på Masteruddannelser i USA

Master of Arts (MA) in English Literature
Master of Science (MS) in Computer Science
Master of Business Administration (MBA) in Management
Master of Education (MEd) in Special Education

En mastergrad er en videregående uddannelse, der kan opnås efter afslutningen af en bacheloruddannelse. I USA tager en masteruddannelse typisk et til to år på fuld tid, afhængigt af fagområdet og programmet.

At opnå en mastergrad kan give mange fordele, både personligt og professionelt. En mastergrad kan åbne op for en bred vifte af karrieremuligheder . Mange fagområder, såsom business, undervisning og sundhed, kræver eller foretrækker kandidater med en mastergrad til de mere avancerede stillinger.

Et masteruddannelsesprogram består typisk af fagligt arbejde og kan også omfatte et praktikforløb eller en forskningskomponent. Studerende tager avancerede fag inden for deres valgte retning, og fordyber sig i dette. Nogle programmer kræver også, at studerende afslutter et afgangsprojekt eller en thesis for at blive færdig.
Du kan sagtens blive optaget på en masteruddanelse i USA, selvom du har gennemført din bacheloruddannelse i fx. Danmark.
Har du ikke gennemført din bacheloruddannelse i USA, vil du dog skulle igennem samme proces som beskrevet under Bachelor Degree (0-4 års varighed) for at blive optaget. Det er bl.a. det vi hjælper med her i NSSA.

Junior College - Associate degree (2 års varighed)

Junior colleges, også kendt som community colleges, er toårige videregående uddannelsesinstitutioner, der tilbyder en Associate Degree.
De bliver ofte set som en overkommelig og tilgængelig mulighed for studerende, der vil videreuddanne sig uden at forpligte sig til et fireårigt universitet med det samme.

En af de store fordele ved at gå på et junior college er muligheden for at overføre til et fireårigt college eller universitet bagefter. Mange junior colleges har overførselsaftaler med fireårige institutioner, hvilket kan gøre det nemmere for studerende at skifte til et fireårigt college og gennemføre deres bachelorgrad.
Rigtigt mange studerende, tager på Junior College for at udvikle og modne sig selv – det kan både være atletisk og akademisk. I de 2 år man er på Junior College, kan man forbedre sit sportslige og akademiske udgangspunkt og få endnu bedre tilbud fra 4-årige colleges end da man startede. Mange af de allerbedste atleter i USA er startet på Junior College og nogle af vores bedste historier med klienter, er også startet på Junior College.
Hvis du vil læse mere, går vi et spadestik dybere i denne artikel om Junior College.

Udveksling/Exchange (1-2 semestre)

Endelig tilbyder mange college- og universitetsuddannelser også muligheden for, at studerende kan deltage i udvekslingsprogrammer og studere i USA i et semester eller et år.

Som international studerende og student athlete kan det være en udfordrende, men givende oplevelse at deltage i et udvekslingssemester på et universitet i USA. Du vil ikke kun få mulighed for at dykke ned i en ny kultur, prøve forskellige fag og forbedre dine engelskkundskaber, men du vil også have mulighed for at konkurrere på et højt niveau inden for sport.
Uddannelseskulturen er generelt meget anderledes i USA end i Skandinavien og udveksling kan være en tiltrængt og givende luftforandring for mange.
Som med alle de andre uddannelsesmuligheder kræver din optagelse på et udvekslingsprogram i USA selvfølgelig nogle praktiske ting. Det kan være et visum, tests, sportslig eligibility eller din boligsituation når du er derovre. Det er bl.a. det vi hjælper med her i NSSA.

Forhør os om dine muligheder!

Her i NSSA beskæftiger vi os primært med collegesport. Kombinationen af videregående uddannelse og elitesport. En hverdag hvor det akademiske og atletiske er fuldt integreret – noget man ikke finder bedre end på College i USA.
Det er selvfølgelig ikke gratis. I USA er samfundet bygget op omkring brugerbetaling hvilket er en stor kontrast til uddannelse i Danmark og Skandinavien. Heldigvis er mulighed for scholarships og legater, som kan gøre det økonomisk overkommeligt for internationale studerende. Vi beskæftiger os primært med sport scholarship, som gives på baggrund af sportslige evner i en given sportsgren.
Når det er sagt, er akademiske scholarships også meget udbredt og henvender sig til de studerende som har rigtigt gode karakterer.

Lynguide til uddannelser på College i USA Read More »

Hvordan fungerer Collegefodbold i USA?

Fodbold, eller soccer som det kaldes i USA, er en verdensomspændende sport, der forbinder mennesker fra alle hjørner af kloden. Men når vi taler om fodbold i USA, åbner vi døren til en unik verden af sport og uddannelse, der adskiller sig markant fra europæisk fodbold.
Mens sporten i Europa ofte drejer sig om klubber og nationale ligaer med op- og nedrykning, har USA sin egen måde at udøve denne elskede sport på: igennem Collegefodbold.

En fast divisionstruktur

Den mest bemærkelsesværdige forskel mellem europæisk fodbold og amerikansk collegefodbold er divisionsstrukturen. Mens europæiske klubber kan stige eller falde i ligaerne baseret på deres præstationer, forbliver collegefodboldholdene i USA i samme division, uanset hvordan sæsonen går.

NCAA Division 1: Det højeste niveau

NCAA Division 1 er det højeste niveau indenfor collegefodbold og inkluderer nogle af de største, mest kendte og konkurrenceprægede universiteter i landet.
Tænk på hold som Alabama, Ohio State og Clemson. Dette niveau er kendt for at tiltrække de bedste high school-spillere og de mest lovende internationale spillere og er kendt for dets intense konkurrence.

Der er stor bevågenhed fra de professionelle ligaer i USA og flere af de bedste spillere i Division 1 opnår en professionel fodboldkarriere efter deres collegetid. Enten i amerikanske ligaer som MLS eller NWSL eller i Europa.

Nathan Opuku som i Januar 2023 skiftede Syracuse University i NCAA Division 1 med championship-klubben Leicester City.

NCAA Division 2: Stor konkurrence og højt niveau

NCAA Division 2 byder også på et højt niveau inden for fodbold og huser flere anerkendte universiteter som Bentley University, Florida Southern College og Cal Poly Pomona. De bedste hold i Division 2 kan ofte konkurrere på niveau med eller endda overgå gennemsnittet af holdene i Division 1.

Den afgørende sportslige forskel mellem Division 1 og 2 er normalt atletens fysiske præstation. I Division 1 – og generelt i USA – er der stærk vægt på fysik og atletiske færdigheder. Ofte er det disse atletiske egenskaber, der afgør, om en atlet ender i Division 1 eller Division 2.

NCAA Division 3: Den afrundede oplevelse

NCAA Division 3 præsenterer en mere balanceret oplevelse, hvor den akademiske del har større vægt end den sportslige. Student athletes skal kunne håndtere deres tid effektivt, da sportsdelen ikke prioriteres så højt som i Division 1 og 2.

I Division 3 tilbyder de forskellige colleges normalt ikke sportsstipendier, hvilket betyder, at de studerende ofte selv skal dække omkostningerne. Dette kan gøre uddannelsen dyrere for den enkelte.

Vi har ikke har placeret spillere i Division 3 hidtil.

NAIA: Private universiteter på højt niveau

NAIA byder også på et højt niveau inden for fodbold og huser flere anerkendte universiteter som Keiser University, University of Northwestern Ohio og Lindsey Wilson College.
I NAIA er den sportslige forskel mellem top og bund dog mere svingende end i både NCAA Division 1 og 2.

Den væsentligste forskel på universiteterne i NAIA og NCAA ligger dog i størrelsen på institutionerne og om hvorvidt de er offentlige eller private. NAIA huser primært de private universiteter og har ligeledes mere lempelige akademiske krav end NCAA.
Når det er sagt, kan du i NAIA spille på højt niveau, få en kvalitetsuddannelse og modtage scholarships præcis som du kan i NCAA.

NJCAA: Den alternative rute til de bedste universiter

NJCAA organiserer og faciliterer sport på Junior Colleges i USA. En Junior College-uddannelse varer 2 år, og hvis en studerende viser fremragende præstationer både sportsligt og akademisk, kan de overføre til et 4-årigt universitet i NCAA eller NAIA for at fuldføre deres bachelorgrad. Denne rute er ideel for dem, der først ikke opfyldte optagelseskravene på et 4-årigt college eller universitet.
Junior Colleges er økonomisk overkommelige og tilbyder generøse akademiske og sportslige scholarships, samtidigt med at colleges og universiteter holder skarpt øje med de dygtige student athletes i NJCAA.
Mange af vores klienter er startet med NJCAA-legater og deres præstationer har senere hen ført til tilbud fra NCAA Division 1-colleges.

Oliver Hald som startede i NJCAA hos Muskegon College og nu spiller i NCAA Division 1 for Southern Methodist University.

Spilstruktur

Collegefodboldsæsonen omfatter både konference- og mesterskabskampe.
De mest konkurrenceprægede hold konkurrerer i nationale mesterskabskampe, mens andre fokuserer på at vinde deres konference.

Hvad er en konference?

I collegefodbold refererer en “konference” til en gruppe af colleges og universiteter, der konkurrerer i fodbold og andre sportsgrene mod hinanden. Disse konferencer er typisk regionale og består af medlemsinstitutioner, der er placeret i det samme geografiske område i USA.

Nogle af de store collegefodboldkonferencer i USA inkluderer Southeastern Conference (SEC), Big Ten Conference, Pacific-12 Conference (Pac-12), Atlantic Coast Conference (ACC) og Big 12 Conference. Hver konference har sin egen unikke historie, traditioner og rivaliseringer.

Rekrutteringssystemet

I USA er rekrutteringssystemet for college fodbold et komplekst og nøje reguleret system, der forbinder talentfulde unge spillere med universitetsprogrammer. Her er nogle centrale aspekter af dette system:

Præstationer i gymnasiet

Rekrutteringsprocessen begynder ofte for spillere i deres high school/gymnasieår.
Talentspejdere og collegetrænere overvåger high school-kampe, klubkampe og turneringer for at identificere lovende talenter og potentielle student athletes, på tværs af landegrænser.

Scholarhips og tilbud

Trænere kan tilbyde scholarships til lovende spillere. Disse scholarships kan omfatte delvise eller fulde dækninger af undervisning og andre omkostninger. Scholarships er primært baseret på spillerens præstationer på banen og i klasseværelset.

I USA er dette en kæmpestor ting, da et scholarship i mange tilfælde, vil være den bærende grund til at den enkelte studerende har råd til at gå på universitetet.

Kampen om talenterne

Da der er en begrænset mængde scholarships til rådighed, konkurrerer collegehold om de bedste talenter. Der er intens konkurrence mellem universiteterne og hvert år er en kamp med tiden om at få besat sit hold med dygtige spillere.
Denne konkurrence eksisterer ikke blot nationalt, men bestemt også internationalt.

Igennem rekrutteringsbureauer som os i NSSA, kan de forskellige universiteter også styrke deres hold igennem internationale spillere fra hele verden.
Flere og flere internationale spillere rekrutteres til collegefodbolden i USA og det har medført øget konkurrence. Både i rekrutteringen såvel som i spillet på banen, som konstant udvikles.

Tidligere FC. Nordsjælland U19-spiller, Jonas Lyshøj i aktion for Monmouth College.

Regler og Spilleregler

En af de myter, der ofte diskuteres i forbindelse med amerikansk fodbold (soccer) i forhold til europæisk fodbold, er forskellene i reglerne. Der er en almindelig opfattelse af, at reglerne er markant forskellige. Dette er imidlertid ikke længere tilfældet, selvom der historisk set har været visse forskelle.

Det bedste eksempel er den tidligere regel om det såkaldte “amerikanske straffespark,” hvor spilleren havde en begrænset tid til at udføre sit straffespark i løb.
Disse regler er blevet ændret, og collegefodbolden i USA, følger de almindelige FIFA-regler for fodboldspillet.

Fodboldkultur og fans

I USA er sport mere end bare sport; det er en del af kulturen. Atleter og spillere repræsenterer deres universiteter, og de lokale føler en stærk forbindelse til deres skole.

Medstuderende på tværs af de mange sportsgrene støtter universitetsholdene indædt og loyalt. Om det er en basketballkamp eller en fodboldkamp er det ofte begivenheder for hele skolen.
Fodbold (soccer) er endnu ikke nået samme popularitetsniveau som til amerikanske fodboldkampe hvor 100.000 tilskuerere ikke er unormalt.
UCSB holder dog tilskuerrekorden som lyder på 15.896 tilskuere til rivalopgøret i mellem UCSB og Cal Poly Pomona.

Hvad er den bedste mulighed for mig?

Selvom størstedelen starter ud med tanken om at NCAA Division I er det ultimative mål, kommer det i sidste ende an på hvilken oplevelse som passer til den enkelte og et klart svar på spørgsmålet kan sjældent gives.

Det vigtigste er at finde et college som passer til en selv. Hvis man gør det godt, er det altid muligt at anmode om en transfer til højere niveau. Dette vil altid være en mulighed hvis man har bevist sig selv under sit ophold og ofte bliver der givet større scholarships til internationale studerende som har bevist sig selv på college i USA, i modsætning til hvis de havde spillet på klub-plan i Europa.

De gode nyheder er at der med 3 NCAA-divisioner, NAIA og NJCAA, er muligheder for enhver potentiel Student Athlete.

Hvordan fungerer Collegefodbold i USA? Read More »