Artikler

Alle vores artikler.

Tendenser indenfor fodbold scholarships

I dette blogindlæg vil vi gøre jer klogere på niveauet på college i USA og hvad der skal til for at få et stort Fodbold Scholarship. Generelt set er det tæt på umuligt at give et konkret svar på, hvad der præcis skal til for at sikre en stor aftale. Dette skyldes, at alle spillere har forskellige individuelle udgangspunkter, hvad angår sportsligt niveau, position, akademisk baggrund, spidskompetencer og økonomisk bagland. Dertil har alle trænere i USA deres egne krav og syn på, hvad de mangler på deres hold, samt hvor de ville investerer deres scholarships.

MEN! Vi vil alligevel gøre et forsøg ved at kigge på tendenserne fra de seneste år.

Hvad kræver det at få et stort Fodbold Scholarship i USA?

Der findes over 1.200 colleges fordelt på tre forbund, hvor man kan spille fodbold, hvilket betyder, at niveauerne varierer meget. Da holdene ikke rykker op og ned i college-ligaerne, kan de 50 bedste dame- og herrehold i NCAA Division II ofte være bedre end de 100 lavest rangerede hold i NCAA Division I, osv. Dette kan sammenlignes med det danske DBU-licenssystem, hvor de bedste U19-divisionsklubber kan konkurrere med eller endda slå de lavest rangerede U19-ligahold.

Gry Thrysøe spillede fast for Aab i Kvindeligaen som 6’er inden hun modtog sit flotte scholarship for NCAA DI top holdet Old Dominion University, hvor hun nu er kaptajn.

Hvad kigger trænerne efter?

Når trænere vurderer spillere til deres hold, kigger de typisk efter flere faktorer. Kombinationen af disse faktorer resulterer ofte i et scholarship-tilbud.

Hvor har du fået din fodbolduddannelse?

Hvis du har været på et fodboldakademi eller i en elite ungdomsafdeling, er der større sandsynlighed for, at du er vant til et konkurrencepræget miljø og har en solid taktisk og fodboldmæssig uddannelse.

Har du senior erfaring?

College-fodbold er ofte mere krævende end dansk ungdomsfodbold. Derfor er det et plus, hvis du har erfaring fra seniorrækkerne. Senior erfaring kan også fremskynde modenheden hos spillere, som har taget skridtet fra ungdom til senior.

Hvilken position spiller du?

Ligesom i den professionelle verden er der på college nogle positioner, der er større efterspørgsel på. Disse positioner inddeles i tre kategorier baseret på efterspørgsel:

Kategori 1: Angriber, venstre back, venstre midterforsvar.

Kategori 2: Kanter, defensiv midtbanespiller, offensiv midtbanespiller, højre midterforsvar.

Kategori 3: Højre back, boks-til-boks midtbanespiller.

Det betyder ikke, at du ikke kan komme af sted, hvis du spiller på en kategori 3-position. Det vigtigste er altid det sportslige niveau, men det kan i nogle tilfælde betyde, at du får færre tilbud at vælge imellem.

Har du nogle unikke sportslige kompetencer?

Trænere leder ofte efter den bedste overall pakke, men spidskompetencer kan gøre det nemmere at skille sig ud. Har du fx en usædvanlig hurtighed, er du bedre i luften end gennemsnittet, eller er du god til dødbolde? Sådanne færdigheder kan gøre dig mere attraktiv for trænere i USA.

Hvad er dit gymnasiale snit?

Selv de bedste akademiske colleges kan ofte få dig optaget gennem den sportslige afdeling, hvis de mener at du vil have stor indflydelse på deres hold. Tendensen er dog, at processen hos NCAA-skolerne er lettere, hvis du har et snit på 7 eller derover. Et højt gennemsnit kan også give dig akademisk stipendium ud over det sportslige, hvilket kan forbedre din økonomiske pakke eller gøre dig billigere for skolen at rekruttere.

Vores dygtige 6’er, Sebastian Mourier, fik debut for Viborg FF, samt spillede en sæson fast for Jammerbugt i 2. division inden han modtog et fuldt scholarship i NCAA DI

Niveauer sammenlignet med dansk fodbold

Her er nogle konkrete eksempler på, hvad forskellige college-niveauer i USA svarer til i dansk fodbold, baseret på de spillere, vi har hjulpet gennem årene.

Herrespillere i 1. (debut spiller/rotation), 2. (rotation) eller 3. division (stamspillere) samt tophold i U19-ligaen:

Disse spillere ender ofte på de allerbedste skoler i NCAA Division I og får typisk 80-100% stipendium. Disse college-hold svarer til de gode hold i den danske 2. division eller bunden af 1. division.

Herrespillere i Danmarksserien, toppen af U19-divisionen eller midter-/bundhold i U19-ligaen:

Disse spillere får ofte gode stipendier (typisk 75-100%) på mere gennemsnits rangerende skoler i NCAA Division I eller bedre rangerede skoler i NCAA Division II og NAIA.

Herrespillere i region serierne, Serie 1-2 eller lavere ungdomsserier:

Disse spillere ender ofte med stipendier på omkring 50-70%, ofte i NAIA, NCAA Division II eller NJCAA.

Kvindespillere i Kvindeligaen:

De har mulighed for at komme på de absolut bedste universiteter i USA (NCAA Division I) med 100% stipendier.

Kvindespillere i 1. division eller højt niveau i U19-ligaen:

Disse spillere har mulighed for at komme på den øverste halvdel af NCAA Division I-universiteter med 90-100% stipendier.

Kvindespillere i 2. division, 3. Kvindeserie eller U19-ligaen:

Disse spillere har mulighed for at komme på NCAA Division II eller NAIA med 75-100% stipendier.

Kvindespillere på lavere ungdomsniveauer:

Disse spillere har mulighed for at komme på NCAA Division III, NJCAA eller NAIA med 60-70% stipendier.

Her er nogle konkrete eksempler på, hvad forskellige college-niveauer i USA svarer til i dansk fodbold, baseret på de spillere, vi har hjulpet gennem årene.

Herrespillere i 1. (debut spiller/rotation), 2. (rotation) eller 3. division (stamspillere) samt tophold i U19-ligaen:

Disse spillere ender ofte på de allerbedste skoler i NCAA Division I og får typisk 80-100% stipendium. Disse college-hold svarer til de gode hold i den danske 2. division eller bunden af 1. division.

Herrespillere i Danmarksserien, toppen af U19-divisionen eller midter-/bundhold i U19-ligaen:

Disse spillere får ofte gode stipendier (typisk 75-100%) på mere gennemsnits rangerende skoler i NCAA Division I eller bedre rangerede skoler i NCAA Division II og NAIA.

Herrespillere i region serierne, Serie 1-2 eller lavere ungdomsserier:

Disse spillere ender ofte med stipendier på omkring 50-70%, ofte i NAIA, NCAA Division II eller NJCAA.

Kvindespillere i Kvindeligaen:

De har mulighed for at komme på de absolut bedste universiteter i USA (NCAA Division I) med 100% stipendier.

Kvindespillere i 1. division eller højt niveau i U19-ligaen:

Disse spillere har mulighed for at komme på den øverste halvdel af NCAA Division I-universiteter med 90-100% stipendier.

Kvindespillere i 2. division, 3. Kvindeserie eller U19-ligaen:

Disse spillere har mulighed for at komme på NCAA Division II eller NAIA med 75-100% stipendier.

Kvindespillere på lavere ungdomsniveauer:

Disse spillere har mulighed for at komme på NCAA Division III, NJCAA eller NAIA med 60-70% stipendier.

IMG_6033

Mikkel Gøling spillede Danmarkserie inden han drog til toppen af NCAA DII på et flot scholarship. Efter to fantastiske år skiftede han videre til top NCAA DI holdet UCSB

Vigtig afslutning på dette blogindlæg

Det er vigtigt at bemærke, at ovenstående vurderinger er baseret på tendenser, og hvert år ser vi spillere, som bryder normen eller vælger en anden retning grundet deres individuelle profil og situation. Det vigtigste vil altid være at lave den røde tråd i college gamet som passer dig individuelt. Hvis du er nysgerrig på din specifikke situation, så tøv ikke med at kontakte os – vi kan hjælpe dig med en vurdering af dine muligheder.

Tendenser indenfor fodbold scholarships Read More »

College sports regelændringer: Nye muligheder i NCAA

I de seneste år har der været flere initiativer inden for sportsforbundene, som både har skabt nye muligheder og øget konkurrencen om de eftertragtede sportslegater. Hos NSSA føler vi, at det er vores pligt at uddanne vores nuværende og potentielle atleter, samt måske endda vores konkurrenter, så vi kan sikre, at så mange som muligt forstår systemet og deres muligheder.

NCAA Transferportalen: Hjælp til college skift

Lad os begynde tilbage i 2019, hvor NCAA introducerede transferportalen. Transferportalen er en platform, der gør det muligt for atleter at skifte skole. Når man anmoder om sin frigivelse, bliver man synlig for alle NCAA-skoler. Dette har naturligvis medført, at trænere i USA bliver eksponeret for betydeligt flere college-atleter, herunder dem, der allerede har erfaring fra systemet. I nogle tilfælde kan dette gøre det sværere for klassiske førsteårsatleter, da de nu konkurrerer med dem, der allerede har erfaring.

Nikolaj Røjel gik på transferportalen i December 2023 og skiftede til UCLA

Covid-Year: En ekstra sæson på college

Det næste interessante tiltag kom under Covid-19 i 2020, hvor alle atleter på tværs af NCAA, NAIA og NJCAA fik et ekstra år til at dyrke deres sport på grund af verdensomspændende nedlukninger. Dette har ført til en ekstra årgang af college-atleter på markedet indtil 2024. Mange college-trænere har valgt at fokusere på femteårsstuderende, der har 4 års erfaring på college, og tilbyde dem en mastergrad i deres femte år. Dette har øget antallet af college-atleter betydeligt og gjort det sværere for førsteårsstuderende. Det kræver noget særligt at overbevise en træner om, at det er bedre at rekruttere en ung førsteårsstuderende i stedet for en college-atlet med 4 års erfaring.

Sebastian Mourier skifter efter sommeren 2024 til University of South Carolina efter at have færdiggjort sin bachelor på ETSU. Sebastian gør brug at sit ekstra covid-year.

Extended Timeline: Mulighed for flere sabbatår

Nu skruer vi tiden lidt frem til 2024. I år har NCAA introduceret et nyt tiltag, som allerede har gavnet en del atleter, vi arbejder med. Traditionelt har reglen i NCAA været, at man maksimalt må have ét sabbatår. Hvis man dyrkede sport i sit andet sabbatår, skulle man sidde ude et helt år (redshirt year) I NCAA eller tage på et junior college i forbundet NJCAA eller i NAIA, hvor der ikke er nogen regler for mængden af sabbatår eller alder. Dette gjorde det naturligvis tæt på umuligt at komme til NCAA, fordi hvilken træner gider at investere deres begrænsede mængde scholarships i en atlet, de ikke kunne bruge med det samme.

MEN! Nu vil NCAA også være med. NCAA tillader nu et eller flere ekstra sabbatår, hvis man opfylder specifikke krav (se figur 12.2):

Screenshot 2024-05-16 at 12.06.08

Figur 12.2

  1. Hvis man er i sit andet sabbatår, må man nu gerne spille 1-4 officielle kampe efter 1. oktober. Ligger man inden for dette interval, er man berettiget til alle 4 år på college, men mister det antal kampe, man har spillet i starten af collegesæsonen. Dette kan ses som en slags karantæne.

  2. Hvis man har spillet 5-10 kampe efter 1. oktober i sit andet sabbatår, må man spille med det samme uden nogen karantæne, men mister et af sine 4 år i sidste ende. Det vil sige, man skal gøre sin bachelor færdig på 3 år, hvilket kan lade sig gøre med sommer- og vinterfag. Det er dog vigtigt at nævne, at dette naturligvis gør hverdagen på college noget mere travl end hvis man havde 4 år til at gøre sin bachelor færdig.


Dette tiltag giver igen mulighed for, at college-trænere i NCAA kan kigge mod ældre og mere erfarne atleter, hvilket også kan øge konkurrencen. Disse tilfælde vil dog sandsynligvis være mere sjældne og bør ikke have stor indflydelse på rekrutteringen til 2025.


Olympic Waiver: Har du været i betragtning til landshold/ungdomslandshold

Et andet tiltag er NCAA’s “olympic waiver”, der også giver mulighed for et ekstra sabbatår. Her skal man kunne dokumentere, at man har været i betragtning til senior-/ungdomslandsholdet i sit land. Dette kan gøres ved at få et brev fra fx DBU, Dansk Atletik eller Dansk Svømmeunion. Kan man anskaffe dette brev og argumentere sin sag, så må man også tage et ekstra sabbatår uden straf.

Konklusion

NCAA, NAIA og NJCAA laver årligt nye regler og tiltag for at åbne mulighed for unge talentfulde atleter. Nogle tiltag øger naturligvis konkurrencen i at få et scholarship, men vigtigt er at understrege der stadig er masser af colleges i USA og der findes næsten altid et passende college ift. niveau og økonomi.

Alle disse nye tiltag kan være komplicerede, hvilket er grunden til, at vi hos NSSA altid er klar til en uforpligtende samtale for at se, om vi kan hjælpe dig, din ven eller andre til USA, uanset din specifikke situation.

Kilde: NCAA Proposal 2019-100

College sports regelændringer: Nye muligheder i NCAA Read More »

Kan man blive professionel gennem det amerikanske collegesystem?

I en tid præget af usikkerhed og udfordringer inden for fodboldverdenen er der stadig lyspunkter, der stråler klart. Hos NSSA er vi fyldt med stolthed og glæde over at se flere af vores talentfulde spillere tage det store skridt mod professionalisme efter at have gennemført deres collegeuddannelser i USA.

Oliver Hald: Fra Danmark til USA og nu som professionel

Oliver Halds rejse er en inspirerende fortælling om mod, beslutsomhed og vedholdenhed. Efter at have kæmpet med at finde sin plads i dansk fodbold, tog Oliver det dristige skridt for at prøve lykken på den anden side af Atlanten.

Vi husker tydeligt hans første skridt ind i vores agentur, fyldt med drømme og ambitioner om at spille på det højeste niveau. Gennem årene så vi Oliver udvikle sig på Muskegon Community College, University of Evansville og endelig SMU Mustangs, hvor han blev en integreret del af MLS Draft Pool.

I vinter skrev Oliver sin første professionelle kontrakt med USL1 klubben Greenville Triumph, og vi kunne ikke være mere stolte over at have været en del af hans rejse.


Lyt til hans podcast her:
https://open.spotify.com/episode/36gaWGwPAnUf004mIaRlVP?si=14204479467a4425

Anna Tørsløv og Linea Lundbo: Fra USA Til Europa

Anna Tørsløv og Linea Lundbo er to eksempler på den internationale dimension af collegefodbolden. Efter deres succesfulde år på amerikanske universiteter tog de det næste skridt mod deres drømme om at spille professionelt i Europa.

Anna, som startede på University of Texas, Rio Grande Valley, og senere skiftede til Old Dominion University, har accepteret et tilbud fra FC Aarau i Schweiz. Hendes rejse viser, hvordan collegefodbolden i USA kan åbne døre til internationale muligheder.

Linea, der graduerede fra Barry University, har sagt ja til at spille for Grand Genève FC i Frankrig. Hendes dedikation og talent har ført hende til det næste niveau, og vi er beærede over at have været en del af hendes rejse.

Peter Swinkels: Fra College til professionel karriere

Peter Swinkels’ rejse er et perfekt eksempel på, hvordan collegefodbolden i USA kan være et springbræt til professionelle muligheder. Efter at have gennemført sin uddannelse ved San Francisco State University og senere taget en mastergrad ved University of New Hampshire, skrev Peter under på sin første professionelle kontrakt med One Knoxville SC i Tennessee og i vinter skiftede klub til USL1 topholdet Spokane Velocity.

Vi har fulgt Peters rejse fra begyndelsen og er utroligt stolte over at have været en del af hans udvikling.

429775943_17899707065959317_1134108326552403476_n

Konklusion: College kan bruges som springbræt til succes

Disse historier er ikke blot eksempler på individuelle triumfer, de er beviser på styrken i collegefodboldens system. På trods af udfordringer og usikkerhed har vores spillere vist, at dedikation, hårdt arbejde og mulighederne på college-niveauet kan føre til professionelle karrierer af højeste kaliber.

Vi ser frem til at følge vores spilleres fortsatte succes og håber, at deres historier kan inspirere andre unge talenter til at forfølge deres drømme gennem collegefodbolden i USA. Hos NSSA forbliver vi dedikerede til at støtte og fremme vores spilleres karriereveje, uanset hvor de fører dem hen.

Kan man blive professionel gennem det amerikanske collegesystem? Read More »

Forstå de 4 sæsoner på College

Hvordan ser året egentlig på College i USA egentlig ud for en fodboldspiller? 
Livet som student athlete på et amerikansk college er en ganske unik blanding af akademiske udfordringer og sportslig stræben. Hver sæson følger sin egen rytme som former spillernes hverdag og der er stor forskel på tilværelsen hvad end det er forår, sommer, efterår eller vinter. 
I denne artikel dykker vi ned i det særlige årshjul, som definerer og udgør en  collegefodboldspillernes liv og hverdag. 

Foråret: træningskampe, udvikling og en mere balanceret hverdag

Foråret på college i USA er skræddersyet til udvikling. Det er også en periode, hvor student athletes får mulighed for at opleve en mere balanceret tilgang til det sportslige og akademiske, noget der i højere grad ligner livet som en normal studerende i USA. Dette skyldes primært, at den officielle collegesæson først starter hen imod sensommeren, og at der derfor ikke er ugentlige rejser til forskellige stater. I stedet er der tid til masser af træningspas på banen og i styrkerummet. Disse måneder giver collegetrænerne mulighed for at eksperimentere med holdsammensætning og spillestil, samtidigt med at de enkelte atleter kan bygge på deres fysik – noget som altid har været en prioritet og et vigtigt område i amerikansk sport. Samtidig har du også mere tid til dine studier og skal ikke i samme grad indhente det forsømte på grund af kampe og andre atletiske forpligtelser.

Selvom der ikke spilles officielle kampe i løbet af foråret, vil du deltage i et væld af træningskampe imod hold, som du normalt ikke ville møde i din collegerække. Et godt eksempel er vores klient, Lucas Christensen, som til dagligt spiller og studerer på Florida International University – de skal i løbet af deres forårssæson spille imod Lionel Messis Inter Miami CF. 
Et andet eksempel er vores klient, Nikolai Røjel, som for nylig skiftede fra Wofford College til UCLA. I forårets træningskampe skal de blandt andet møde Los Angeles FC.

Lucas Christensen for Florida International University fra NCAA Division 1.

Sommeren: Off-season eller Summer League?

Sommerperioden er først og fremmest tid til ferie. Skolerne og campusserne er lukkede frem til august, og de forskellige student athletes har typisk to muligheder: Enten at rejse hjem og holde ferie med familie og venner eller blive en del af et Summer League-hold og spille i en officiel turnering i USA hen over sommeren. Mange collegespillere vælger muligheden for at deltage i Summer League, da det er en fremragende chance for at vedligeholde deres udvikling – og for de rigtig dygtige spillere – en mulighed for at blive spottet af hold fra USL eller MLS. Disse ligaer følger ofte med i turneringerne, da det næsten er blevet en tradition, at ambitiøse og talentfulde collegespillere spiller i Summer Leagues i deres skoleferie.

Et eksempel er vores klient, Jonas Lyshøj, som til dagligt spiller og studerer hos Bryant University i NCAA Division 1. Sidste sommer blev han i USA og spillede for Peoria City S, som konkurrerer i USL 2.

Jonas Lyshøj i aktion - både på banen og med autografskriveri - for Peoria City fra USL2.

Efteråret: Officiel sæsonstart og jagten på det nationale mesterskab

Efter sommeren møder student athletes ind på campus et par uger før de øvrige studerende. Hvorfor? Fordi de første uger af efteråret – og det splinternye collegeår – starter med den legendariske amerikanske preseason. To uger med et flertal af træningspas, både på banen og i styrkerummet, hver eneste dag. For de nye elever (freshmen) kan det være en kold spand vand i hovedet, en chokoplevelse både mentalt og fysisk, men det er fantastisk og afgørende for at være klar til den højintense collegesæson, som på sit mest intense har op til tre turneringskampe om ugen.

I efteråret vil dit primære fokus og størstedelen af din energi ligge i din sport. Når du ikke spiller kamp, restituerer du og forbereder dig på den næste kamp. Når du ikke spiller kamp eller restituerer, er du sandsynligvis på vej med bus eller fly til en udebanekamp. Det kræver noget ekstra af dig at jonglere den højintense sæson med dine studier. Det er en del af oplevelsen, og det er det, som gør dig bedre – både som menneske og som atlet.

Når sæsonen er i gang, og kampene er i fuld sving, spiller man først og fremmest det, der kaldes Conference Games. Med andre ord, du spiller mod hold fra din geografiske region og kæmper om at kvalificere jer videre til playoffs, hvor de bedste hold fra de omkringliggende regioner mødes. Herfra kvalificerer de sig til den mest prestigefyldte turnering i collegegamet: Det nationale mesterskab – også kaldet The College Cup. 
Her samles de bedste hold i landet i starten af december for at dyste om at kunne kalde sig nationale mestre.

Clemson University (tv) som vandt mændenes nationale mesterskab i 2023 og Florida State University (th), som vandt kvindernes nationale mesterskab i 2023.

Vinteren: Sæsonafslutning, eksaminer og juleferie

Efter at sæsonen er kulmineret med de nationale mesterskaber i de første uger af december, ser man frem mod juleferien og en tiltrængt pause fra den højintense efterårssæson, som tager et utal af kræfter – både fysisk, men også mentalt, i forhold til at jonglere sine akademiske forpligtelser med målet om at komme så langt som muligt i de nationale mesterskaber. 

Inden man kan holde endegyldig juleferie, står den dog på eksaminer, inden semesteret kan afsluttes og bøgerne kan lukkes i. De fleste internationale student-athletes rejser hjem til deres respektive lande og holder jul eller tilsvarende med venner og familie, inden det nye semester starter i februar. 

 

Forstå de 4 sæsoner på College Read More »

Kvindefodbold i USA: The College Way

Kvindefodbold på college i USA er unik.
I mandsdominerede sportsgrene såsom basketball og amerikansk fodbold, har USA historisk set været tilgodeset på den mandlige side, men kvindefodbold i USA har længe været modnet og på et højt niveau. Her kombinerer et væld af dygtige piger elitefodbold med en videregående uddannelse. Nogle er landsholdsspillere. Nogle drømmer om at blive professionelle. Nogle ønsker at udvikle sig som hele mennesker. Nogle gør det for oplevelsen. Fælles for dem alle er, at collegefodbold for piger er et oplagt sted for dem, der har sportslige ambitioner, men som ikke vil gå på kompromis med uddannelse og en fremtid uden for banen.

Title IX: Fodbold for piger indtager universiteterne

Tilbage i 1972 trådte en ganske banebrydende lov indenfor uddannelse i USA i kraft;
Title IX. 
Dens formål var at forbyde enhver form for forskelsbehandling baseret på køn indenfor uddannelsesprogrammer der modtager føderal finansiering. 
Med andre ord: universiteterne og colleges skulle nu begynde at fordele deres scholarships ligeligt i mellem mandlige og kvindelige atleter.
Før Title IX trådte i kraft, gik de fleste legater til mandsdominerede sportsgrene som basketball og amerikansk fodbold. Efter Title IX trådte i kraft kunne pigerne nu i højere grad få andel i de mange legater – og her kastede mange unge amerikanske kvinder deres kærlighed på europæisk fodbold. 

En undersøgelse fra 1974 talte 6.635 piger som spillede fodbold på gymnasiet i USA. 
I skoleåret 2018/2019 kunne selvsamme undersøgelse tælle 394.100 piger som spillede fodbold på gymnasiet i USA. En massiv udvikling. 

Amerikansk pigefodbold: en moden og anderkendt fodboldkultur.

Title IX lagde grundstenen for det der nu er kvindefodbold i USA – professionelt såvel som på collegeniveau: En mastodont indenfor sporten, der med det bedste landshold i verden og stjerner som spiller for de bedste klubber i hele verden, er anderkendt globalt.  

…En diametral modsætning til den mandlige fodbold i USA som til stadighed er offer for stigmatisering og generelt er bag ved deres europæiske konkurrenter. 

Daniella Diaz i aktion for Florida Atlantic University som spiller i NCAA Division 1. 

Collegefodbolden og de proffesionelle drømme

I 2021 pakkede den 21-årige danske landsholdspiller Josephine Hasbo tasken og startede på Harvard University.
I stedet for at vælge enten drømmestudiet eller fodboldkarrieren, valgte hun at slå 2 fluer med ét smæk og blev student athlete i USA.
Josephine er langt fra den eneste der vælger denne vej. 
20 spillere fra den amerikanske VM trup i 2022, var tidligere student athletes i USA.
21 spillere fordelt over de resterende deltagende nationer til VM i 2022 var nuværende student athletes i USA. 
Det er nu et faktum, at et stort antal dygtige kvindelige fodboldspillere kombinerer sporten med videregående uddannelse i USA, uden at gå på kompromis med deres professionelle ambitioner.  

Collegefodbold er for alle piger

Selvom et stigende antal af de absolut dygtige spillere på deres årgange, vælger college i USA, betyder det ikke at man skal være den næste Pernille Harder eller Sanne Troelsgaard for at blive student athlete i USA. 
Fodbolden i USA favner bredt og der er flere forskellige divisioner som har hver deres niveau. 
I 2023 har vi assisteret danske piger som har spillet alt fra Gjensidige Kvindeliga til Serie 2. 
Nogle har professionelle drømme og andre prioriterer den internationale uddannelse og en hverdag som bare er fyldt op med det de elsker ift. daglig sport og nye bekendtskaber. 

 

Gry Boe Thrysøe der til dagligt spiller for Old Dominion University. Her med deres nyligt vundne Conference-trofæ!
Lyt til vores podcast med hende her:
https://open.spotify.com/episode/4agM1hhNerDRvqiRKKrv0W?si=16178605272c42f7

Collegerækkerne i USA

Der er 3 forskellige forbund som man skal spille i indenfor collegefodbold i USA;
NCAA, NAIA og NJCAA. De har alle hver deres krav og karakteristika.
Nedenfor kan du lære lidt om dem hver især. 

NCAA Division 1: Det højeste niveau

NCAA Division 1 er det højeste niveau indenfor collegefodbold og inkluderer nogle af de største, mest kendte og konkurrenceprægede universiteter i landet.
Nogle af de bedste hold kvindelige hold er Stanford University, University of Florida og University of Virginia.
Dette niveau er kendt for at tiltrække de bedste high school-spillere, de mest lovende internationale spillere og er kendt for dets intense konkurrence. 
Josephine Hasbo og hendes hold fra Harvard University spiller fx. i NCAA Division 1.

NCAA Division 2: Højt niveau og stor konkurrence

NCAA Division 2 byder også på et højt niveau inden for fodbold og huser flere anerkendte universiteter som Western Washington University, University of California San Diego og Mercy University. De bedste hold i Division 2 kan ofte konkurrere på niveau med eller endda overgå gennemsnittet af holdene i Division 1.

Den afgørende sportslige forskel mellem Division 1 og 2 er normalt din fysik. I Division 1 – og generelt i USA – er der stærk vægt på fysik og atletiske færdigheder. Ofte er det disse atletiske egenskaber, der afgør, om du ender i Division 1 eller Division 2. 
Vores klient Julie Andersen og hendes hold fra Southwestern Oklahoma State University spiller i NCAA Division 2. 

Julie Andersen (nr. 14) og hendes holdkammerater fra SWOSU til mediedag. 

NCAA Division 3: Den afrundede oplevelse

NCAA Division 3 præsenterer en mere balanceret oplevelse, hvor den akademiske del har større vægt end den sportslige. Student athletes skal kunne håndtere deres tid effektivt, da sportsdelen ikke prioriteres så højt som i Division 1 og 2.

I Division 3 tilbyder de forskellige colleges normalt ikke scholarships, hvilket betyder, at de studerende ofte selv skal dække omkostningerne. Dette kan gøre uddannelsen dyrere for den enkelte.
Vi har endnu ikke placeret en klient i NCAA Division 3.

NAIA: Private universiteter og et højt, men varierende niveau

NAIA byder også på et højt niveau inden for fodbold og huser flere anerkendte universiteter som Keiser University, Lindsey Wilson College og Southeastern University
I NAIA er den sportslige forskel mellem top og bund dog mere svingende end i både NCAA Division 1 og 2.  

Den væsentligste forskel på universiteterne i NAIA og NCAA ligger dog i størrelsen på institutionerne og om hvorvidt de er offentlige eller private. NAIA huser primært de private universiteter og har ligeledes mere lempelige akademiske krav end NCAA.  
Når det er sagt, kan du i NAIA spille på højt niveau, få en kvalitetsuddannelse og modtage scholarships præcis som du kan i NCAA. 

NJCAA: Den alternative rute til de bedste universiter

NJCAA organiserer og faciliterer sport på Junior College i USA. En Junior College-uddannelse varer 2 år, og hvis en studerende viser fremragende præstationer både sportsligt og akademisk, kan de skifte til et 4-årigt universitet i NCAA eller NAIA for at fuldføre deres bachelorgrad. Denne rute er ideel for dem, der først ikke opfyldte optagelseskravene på et 4-årigt college eller universitet.
Junior Colleges er mere økonomisk overkommelige og tilbyder samtidigt generøse akademiske og sportslige scholarships. 
Mange af vores klienter er startet på Junior College og deres præstationer har senere hen ført til tilbud fra NCAA Division 1-colleges. 

Amelie Wittenkamp tog i August 2023, afsted til Mississippi for at være student athlete på Pearl River Community College. 

Tallene bag de 3 collegeforbund og de 5 rækker

Der er ca. 1571 forskellige colleges og universiteter fordelt over de 3 forbund, som har fodbold for piger på deres sportslige program. Trup-størrelserne varierer og det gør konkurrencen om spilletid derfor også.
Antallet af scholarships som hvert hold må uddele varierer også i de forskellige collegerækker. 
Tjek de forskellige tal herunder. 

Faciliteterne på Colleges og universiteter i USA

Faciliteterne på colleges og universiteter i USA er en vigtig del af oplevelsen for pigefodboldspillere. Disse institutioner investerer betydelige ressourcer i at skabe topmoderne sportsfaciliteter for deres atleter og spillere. 
De bedste klubber i Skandinavien har svært ved at følge med hvad dette angår. 

Herunder er korte beskrivelser af nogle af de faciliteter, du kan forvente at finde som en pigefodboldspiller på et college eller universitet i USA:

En rundtur på fodboldfaciliteterne hos Purdue University som spiller i NCAA Division 1. 

State-of-the-Art Træningsanlæg:

Mange colleges og universiteter har avancerede træningsanlæg med topmoderne udstyr. Græsbaner. Kunstgræsbaner. Indendørsbaner til om vinteren. 
Vigtigheden af disse ting anderkendes og du kommer ikke til at spille på en dårlig bane. 

Stadioner

Mange colleges og universiteter har deres egne fodboldstadioner med tribuner. Ved nogle colleges, spiller man også kampe her, imens andre har designerede træningsbaner. Det kan både være kunstgræs såvel som indendørsbaner der gør det muligt at træne komfortabelt om vinteren. Ved nogle colleges låner man også det amerikanske fodboldstadion, som oftest vil være stort og lækkert. 

Fitness-og træningscentre

Alle colleges og universiteter har et eller flere rummelige træningscentre med topmoderne udstyr. Det fysiske aspekt af en atlet er i stort fokus i USA og som fodboldspiller vil dette være en integreret del af din hverdag. 

Omklædningsrum

Et omklædningsrum er samlingspunktet for et hvert sportshold. Det anderkender de i USA og omklædningsrummene er både store og rummelige og ofte indhyllet i universitetets farver, logoer og historie. 

Video-og Analyseudstyr

Alle colleges og universiteter filmer deres kampe. Videoanalyse inden og efter kampe – både individuelt og på holdniveau er en integeret del af fodboldtræningen i USA.
De fleste colleges og universiteter viser også deres kampe live med kommentatorer. Forældre og venner kan derfor følge med i kampene hjemmefra. 

Fysioterapeuter, diætister og andre medicinske faciliteter

Skader er en del af det at være atlet. Du er i sikre hænder i USA og de atletiske programmer har både fysioterapeuter, fysiske trænere, diætister m.fl. som skal skabe de bedst mulige forudsætninger for deres student athletes. 

Hverdagen som Student Athlete i USA

At være student athlete på et college eller universiet i USA er en unik oplevelse. Du jonglerer din passion for fodbold med et videregående uddannelse. 
Her er et indblik i hvordan en typisk dag kan se ud som student athlete: 

Anna Tørsløv og Gry Thrysøe der flexer deres mesterskabsringe efter de og resten af Old Dominion University vandt deres collegerække i 2022

Morgen: Rise and shine!

Din dag starter tidligt. Det kan variere om dit hold træner om morgenen eller om eftermiddagen. Hvis i træner om eftermiddagen, vil du oftest starte din dag med styrketræning i gym – og omvendt. 
Oftest spiser du morgenmad med dine holdkammerater og medstuderende efter du har været i gym og har fået et bad. 

Formiddag og tidlig eftermiddag: Undervisning.

Efter morgentræning og morgenmad er det tid til at fokusere på studierne. Det kan være tavleundervisning, forelæsninger eller projektarbejde med studiegrupper.
Du har på mange måder selv valgt dit skema og har en bred vifte af forskellige fag. Det varierer selvfølgelig alt efter om du er på dit første, andet eller tredje år. 

Eftermiddag: Træning, træning, træning!

Når du har overstået dine skoledag, får du oftest noget at spise med dine holdkammerater og medstuderende inden der enten er holdtræning eller styrketræning. Som nævnt, varierer det alt efter trænerstabens præferencer. 
Alt efter hvor i er i jeres sæson eller jeres uge, kan det være holdtræning og individuel træning såvel som taktisk træning og videoanalyse. 

Aften: din egen tid.

Hverdagen som student athlete kræver disciplin. Det er lange dage og tidlige morgener. 
Når aftenen nærmer sig, er tiden din egen. Måske du har lektier, måske skal du ud og spise noget mad med dine kammerater, eller måske du blot skal slappe af med en serie for dig selv på dit værelse.
Generelt er collegekulturen rigtigt social, så der sker altid et eller andet om aftenen og der er masser af muligheder. 

Eksempel: Grys hverdag i USA

Gry Thrysøe fløj i 2021 afsted mod Virginia og en  tilværelse som student athlete på fodboldholdet hos Old Dominion University. Hun er nu på sit tredje år i USA og er en fast del af holdet som spiller i NCAA Division 1. 
Se videoen herunder som giver et indblik i hendes hverdag. 

Er collegefodbold i USA noget for mig?

Collegefodbold i USA er en verden fuld af muligheder og eventyr, uanset hvor du kommer fra, og hvad dine drømme måtte være. Om du går med proffesionelle fodbolddrømme, eller blot ønsker at inkludere fodbold som en naturlig del af din dagligdag mens du forfølger en international og videregående uddannelse, så er der en plads til dig. 

Uanset dine ambitioner eller færdigheder, er der et passende niveau og et ideelt universitet for dig. Vores rolle er at hjælpe dig med at finde et universitet der passer til dig – sportsligt, akademisk og økonomisk. 

Så… er collegefodbold i USA noget for dig? Svaret er unikt for hver person, og vi har ikke svaret på forhånd. Vores mål er dog at udstyre dig med de nødvendige værktøjer til at besvare dette spørgsmål selv. 
Tjek evt. vores collegeproces, som giver dig et indblik i det forløb vi tager dig igennem, når vi skal finde dig et college i USA. 
Hvis du er ivrig efter at udforske dine muligheder og ønsker personlig vejledning, kan du kontakte os direkte her. 

Kvindefodbold i USA: The College Way Read More »

Sport Scholarships i fokus: En vej for unge atleter

I feltet imellem sport og uddannelse, er der de seneste årtier opstået en særlig vej for unge atleter, som åbner op for muligheder: Sport Scholarships i USA. 
Denne mulighed præsenterer en unik vej, hvor sportslig styrke møder uddannelsesmæssige aspirationer og kan åbne døre til en fremtid, der forener passionen for sport med stræben efter læring. 
I denne artikel dykker vi i Sport Scholarships og de mange måder, de styrker unge mennesker på.

Gateway til Højere Uddannelse

Forestil dig en verden, hvor din dedikation på banen ikke er enten en fritidsaktivitet eller en vej til en proffesionel tilværelse – men en gateway til højere uddannelse.
Den verden eksisterer allerede. 
Sport Scholarships omdefinerer den traditionelle fortælling og bidrager til, at talentfulde atleter kan vise deres færdigheder samtidig med, at de opnår en kvalitetsuddannelse. Universiteter på tværs af USA baner vejen for netop dette og har gjort det i årtier. 

Quick FactMalthe Weisdorf studerer nu på Stanford University –  muligheden opstod efter præstationer på fodboldbanen hos Dartmouth College hvor han for 2 år siden modtog sit første Sport Scholarship. 

Malte og resten af Stanford efter scoring i deres 3-1 sejr over Sacramento State University.

Fusionen af Sport og Uddannelse

Sport Scholarships er symbolet på fusionen af sport og uddannelse – elever kan excelere i begge områder.
At balancere hårde træningspas med krævende skolearbejde kan lyde udfordrende, men det er netop denne udfordring, som fremmer disciplin, tidsstyring og personlig udvikling.
Student Athletes lærer at tackle udfordringer direkte og opbygger et fundament af færdigheder, der rækker udover banen. 

Styrkelse af Atleter Gennem Økonomisk Støtte

På globalt plan, udgør økonomi og penge en stor barriere ift. forfølge drømme om videregående uddannelse. 
Sport Scholarships er en kraftfuld løsning, da de giver økonomisk støtte, som mindsker byrden af studieafgifter og leveomkostninger.
Ved at investere i unge atleters potentiale tilbyder disse legater ikke kun en uddannelse, men en oplevelse, der former karakter og åbner døren til et væld af fremtidsmuligheder.

Vejen til Professionel Sport

For dem med drømme om at forfølge professionel sport, tilbyder Sport Scholarships et strategisk springbræt.
Universiteter giver en platform for atleter, som kan vise deres talent på en konkurrencepræget scene, der tiltrækker opmærksomhed fra talentspejdere og brancheprofessionelle. Når unge atleter finpudser deres færdigheder i en støttende atmosfære, forbereder de sig ikke kun til konkurrence på college-niveau, men positionerer også sig selv til potentielle professionelle karrierer efter deres collegetid. 

Quick FactSøren Ilsøe spillede Danmarksserie inden han i 2021 tog til USA i 1,5 år og spillede collegefodbold. Igennem sine præstationer i de amerikanske collegerækker, sikrede han sig en prøvetræning i New York Red Bulls og en professionel kontrakt i AB som spiller i den danske 2. division. 

Søren Ilsøe i aktion for Northeastern Huskies.

At Omdanne Drømme til Virkelighed

Scholarships er som nøgler, der åbner døre for unge atleter og gør deres drømme til virkelighed. De forbinder sport og uddannelse og hjælper med at forme individer, der ikke kun er dygtige på banen, men også klar til at tackle udfordringer i livet udenfor.
At være student athlete handler ikke kun om at score mål eller lave touchdowns; det er en rejse, der handler om personlig vækst og identificering af eget potentiale.

I verdenen af scholarships får unge atleter ikke bare en chance for at brillere, men også en solid grobrund for fremtidig succes. Når de træder ind på universitetet, åbner der sig en verden af uddannelse, fællesskab og personlig udvikling for dem. 
Senest har vi hjulpet Omar fra Sierra Leone til USA på et Sport Scholarship – Han personificerer de muligheder som der kan skabes og de drømme der kan opfyldes. 

At Navigere gennem Legatlandskabet

Mens tiltrækningskraften af scholarships er uomtvistelig, kan det være komplekst at navigere i legatlandskabet.
Hvert universitet har sine egne kriterier og krav, hvilket gør hjælpen fra kyndige rådgivere uvurderlig. Partnerskab med organisationer som os, der specialiserer sig i collegerekruttering, sikrer, at du får ekspertvejledning til at identificere de bedst egnede universiteter og maksimere deres muligheder. 

Hvis du vil læse mere, har vi skrevet en lynguide til uddannelserne i USA og fortæller i en anden artikel også om hverdagen for en student athlete i USA. 
Ræk ud til os her hvis du er nysgerrig på dine collegemuligheder. 

Sport Scholarships i fokus: En vej for unge atleter Read More »

Behind the Scenes: Collegeagentens rolle i at facilitere Sport Scholarships

I de senere år har landskabet for collegerekruttering og scholarships gennemgået en betydelig transformation. Hvad der startede som en niche-service, er nu blevet et afgørende støttesystem for potentielle og aktuelle student athletes. 

Collegeagentens udvikling: Fra niche-service til essentiel support

Tidligere blev student athletes og deres familier overladt til at navigere i den komplekse og konkurrenceprægede verden på egen hånd. Begrænsede ressourcer, manglende forbindelser og kendskab til processen førte ofte til missede muligheder og frustration. NSSA så dagens lys i 2017 i kølvandet på netop denne frustration. 

Der var også et hav af collegebureauer før dette – bevares. Men i takt med yderligere proffesionalisering af collegesport som helhed,  såvel som at specifikke sportsgrene har oplevet stor udvikling i USA (fodbolden står eksemplet), er der ikke blot opstået nye organisationer som os; de eksisterende organisationer har været forceret til at ændre sig. 

De første collegebureauer opstod fordi de anderkendte behovet for ekspertvejledning og støtte i jagten på et scholarship.
En betroet partner, der var udstyret med viden, erfaring og netværk til at hjælpe student athletes med at navigere i det komplekse landskab. 
Det er stadig tilfældet i dag. 
Med tiden har branchen dog udviklet sig for at imødekomme ændrede behov både hos de mange student athletes, men også de colleges, universiteter og high schools som er altafgørende for at man har noget at tilbyde en klient. Det er dem der kommer med pengene.
Vurderingen af den enkelte klients sportslige niveau er vigtigere end nogensinde. Evalueringer, personlig matchning med colleges og strategi ift. forhandlinger med selvsamme er noget af det som vi bruger mest tid på.
Den teknologiske udvikling har accelereret collegebureauernes evne til at evaluere og promovere klienter, men har omvendt også gjort at kravene fra de forskellige colleges er blevet højere. 
Video, data og statistikker efterspørges i højere grad. 

Flere internationale student athletes

Helt generelt, er andelen af internationale student athletes i USA stødt stigende, som et resultat af at colleges nu i højere grad er i stand til at vurdere den enkeltes niveau uanset geografisk placering eller personlige forbindelser. Der rekrutteres aktivt i hele verden. 

Denne stigning kommer til at fortsætte og collegebureauer kommer til at have en stor aktie i at facilitere denne udvikling. 

I dag er branchen et sted, hvor at du som håbefuld og potentiel student athlete vil have meget svært ved at få et godt scholarship-tilbud hvis ikke du har indgået et samarbejde med et bureau som kan facilitere dialogen og promovere din profil til de rigtige colleges og universiteter. Det er der udviklingen er nået til og det er grunden til at vi har vores berettigelse. 

Hvad laver en Collegeagent egentlig?

Selvom drømmen om at blive en succesfuld student athlete er tiltalende, kan processen virke overvældende. Her træder en collegeagent ind i billedet.
Men hvad indebærer en collegeagents rolle egentlig? 
Vi dykker her, ned i de centrale elementer, der udgør den støtte, som en collegeagent tilbyder – fra personlige konsultationer til sportslige evalueringer – og hvordan de medvirker til at forme din vej imod en fremtid som student athlete i USA. 

Personlige konsultationer

Vi tilbyder 1:1-samtaler med interesserede unge mennesker og har dialog omkring drømme, håb og målsætninger. At forstå motivationen bag opholdet og mennesket bag atleten, er altafgørende for at kunne skabe et godt collegeforløb

Akademiske evalueringer

Vi vurderer tidligt i forløbet, den pågældende klients akademiske forudsætninger og muligheder. Der er varierende akademiske krav for at dyrke collegesport i de forskellige forbund; den akademiske evaluering danner derfor grundlag for hvilken type universitet som man kan blive optaget på.
Der skelnes imellem 3 forskellige forbund. Dem kan du læse lidt mere om her. 

Atletiske evalueringer

Vi foretager en omhyggelig evaluering af klientens atletiske niveau og potentiale. Dette indebærer en grundig analyse af kampe og stævner, både ved at være personligt til stede og gennem videooptagelser. Vi dykker også ned i den sportslige historik og statistik for at få et holistisk billede af klientens præstationer.

Som eksempel,  holder vi en svømmetid på en 100-meter op imod standarderne i NCAA, NAIA og NJCAA. Det samme gør vi med en løber. Eller en kaster. 

Uanset om det er inden for fodbold, svømning eller Track & Field, er det atletiske niveau afgørende for de muligheder, der kan opstå i USA. Det kan påvirke, hvilke universiteter der viser interesse, samt hvilke økonomiske og akademiske tilbud der kan stilles til rådighed.

Det er vigtigt at forstå, at det atletiske aspekt spiller en nøglerolle i collegesystemet. Systemet er designet til at fremme og belønne sportslige evner og præstationer, hvilket kan åbne døre til både sportslige udfordringer, økonomisk støtte og akademiske muligheder.

College-matchning

En stor del af vores arbejde ligger i at kende landskabet og opretholde dybdegående viden omkring den sportslige situation på de mange colleges og universiteter i NCAA, NJCAA og NAIA. Hvilken form for fodbold spiller de? Hvilke ambitioner har de for deres svømmehold? Hvordan har deres atletik-hold gjort det historisk set? 
Hvordan er det akademiske tilbud? 
Dette er blot nogle af de spørgsmål, som vi skal kunne besvare for at være i stand til at matche vores klienter med de rette colleges og universiteter. 

Highlights

Dette punkt refererer primært til sportsgrene som fodbold, tennis eller basketball hvor øjetesten er altafgørende for collegetræneres evne til at vurdere den pågældende klients atletiske niveau. Vi hjælper derfor klienter med at indsamle video ( Vi låner b.la. VEO-kameraer ud til de klienter) og sætte highlight-videoer op som viser deres evner på bedst mulig vis. 

Promovering

Når alt indledende arbejde er gennemført, har vi en færdig collegeprofil af vores klient.
Denne profil promoverer vi overfor udvalgte colleges og universiteter i vores netværk.
I nogle tilfælde starter vi bredt og i andre, ved vi præcis hvilke der kan være et match for vores klient. 
Vi markedsfører altså klienten aktivt, har dialog med collegetrænerne om selvsamme og faciliterer kontakten imellem dem og vores klient. 

Scholarship forhandlinger

En af de vigtigste arbejdsområder for en collegeagent, er forhandlinger omkring størrelse og længde på scholarships. Et scholarship varierer i størrelse og kan dække alt i mellem 10.000 kr. årligt til 500.000 årligt.  
Med andre ord, er det store summer som de forskellige colleges er villige til at tildele den rigtige student athlete. 
De skal derfor også være sikre på deres beslutning. De har X antal kr. at gøre godt med i et årligt budget som skal fordeles henover en trup. De sparer hvor de kan. 
Vores arbejde ligger i, at skaffe den bedste økonomiske pakke indenfor de akademiske og sportslige rammer som vi har fremsat med klienten og dennes bagland. 

NCAA Compliance

Vi guider vores klienter igennem den vigtige eligibility-process; en proces som sikrer at man opretholder alle de krav som gør sig gældende for at man kan deltage i collegesport som international studerende i USA. 
Det indbefatter bla. verificeringen af relevante skoledokumenter såvel som et bevis for en sportslig amatørstatus. 

Support igennem Collegerejsen

At kunne yde support og være en man kan ringe til for sparring, har altid været en stor prioritet for os her i NSSA. Vi har selv været i det og ved hvilke overvejelser man går igennem som student athlete. Disse overvejelser kræver ofte en person, som kender til systemet indgående. 
En stor del af vores dagligdag bruges derfor på dialog med aktuelle klienter som er i USA.
Målet har altid været at samle på relationer; ikke klienter. 

Netværk, collegetransfers og drømmen om det profesionelle

I forlængelse af at yde support igennem hele rejsen, faciliterer vi også nogle af de muligheder som åbner sig når man er student athlete i USA. 
2 gange om året hjælper vi vores eksisterende klienter med interne collegetransfers. Specielt når man er student athlete, er det normalt at skifte imellem colleges i løbet af sin 4-årige collegekarriere. Det kan fx være fordi man har leveret sportslige præstationer som berettiger til et højere niveau. 
Ydermere afholdes der forskellige turneringer i løbet af sommeren, hvor student athletes og andre dygtige spillere periodisk tilknytter sig et hold og kan vise sig frem for hold i MLS og USL Championship. 
Om det er i Europa eller i USA, støtter vi også helhjertet op om vores klienters professionelle drømme og forsøger at udnytte vores netværk i Danmark og USA til deres fordel. 
Sidste år kunne vores klient, Peter Swinkels skriver under på en professionel kontrakt med One Knoxville SC fra USL 1. 
I selvsamme periode fik Søren Ilsøe en prøvetræning i New York Red Bulls fra MLS og er nu fast mand hos AB i 2. Division efter flotte ophold på Northeastern University og University of Connecticut.  
Vi har en stor tro på, at der vil komme mange flere af disse historier. 

 
Lyt til stifteren af NSSA, Gustav Fink, I vores podcast her:
https://open.spotify.com/episode/6996cSNAcJwnYjyD1NkX9k?si=3f50621872f34170

Behind the Scenes: Collegeagentens rolle i at facilitere Sport Scholarships Read More »

De bedste universiteter i USA i 2023

USA er kendt for sin fremragende uddannelsessektor og tilbyder en bred vifte af højt ansete universiteter, der tiltrækker studerende fra hele verden. Hvis du overvejer at studere i USA, eller bare er nysgerrig efter at opdage nogle af de mest anerkendte akademiske institutioner i landet, er du kommet til det rette sted. 

Disse universiteter er blevet anerkendt for deres akademiske ekspertise, forskning og engagement i at levere en fremragende uddannelse til studerende over hele verden. Nedenfor har vi samlet en liste over de 10 bedste universiteter i USA, som kan hjælpe dig med at afgøre, hvilket universitet der anses for at være det bedste i landet.

De 10 bedste universiteter i USA i 2023

 

#UniversitetAntal Studerende Internationale StuderendeAntal Studerende pr. AnsatKvinde:Mand Ratio
1Harvard University21.99725 %9.650 : 50
2Stanford University16.16424 %7.146 : 54
3Massachusetts Institute of Technology (MIT)11.42533 %8.240 : 60
4California Institute of Technology (Caltech)2.23734 %6.237 : 63
5Princeton University8.27923 %8.046 : 54
6University of California, Berkeley40.92124 %18.452 : 48
7Yale University13.48221 %5.952 : 48
8Columbia University21.78138 %5.9n/a
9The University of Chicago15.36636 %6.047 : 53
10University of Pennsylvania21.45323 %6.353 : 47

Hvordan vurderes et universitet?

Hvert år offentligør World University Rankings  deres liste over de bedste universiteter i verden.
Rangeringen tager højde for en række faktorer, herunder akademisk omdømme, forskningsindflydelse, fakultetets kvalitet, infrastruktur og international diversitet.

Når man kigger på rangeringerne, vil man opdage, at der er en stærk repræsentation af amerikanske universiteter blandt de bedste på verdensplan. USA er hjemsted for nogle af de mest prestigefyldte og innovative uddannelsesinstitutioner, der tiltrækker studerende og forskere fra hele verden.

Når vi tager et kig på listen over de 10 bedste universiteter i USA i 2023 baseret på World University Rankings, vil du opdage, at disse institutioner er kendetegnet ved deres akademiske excellence, forskningsudmærkelser og engagement i både akademiske og sportsaktiviteter. Uanset om du ønsker at forfølge en karriere inden for idræt, naturvidenskab, teknologi eller humaniora, vil disse universiteter give dig en fremragende uddannelsesoplevelse og åbne døre for spændende muligheder.

De bedste universiteter i USA i 2023 Read More »

Forstå de 4 trin på College: Freshman, Sophomore, Junior og Senior

Det er en spændende og udfordrende rejse at starte på en universitetsuddannelse som Student Athlete. Du har ikke kun mulighed for at tage en videregående uddannelse, men du har også det privilegium at deltage i college sport. Det kan dog være overvældende at navigere i collegeoplevelsen, især når det gælder om at forstå de forskellige termer, der er forbundet med hvert år. I denne artikel gennemgår vi de forskellige faser af en universitetsuddannelse for student athletes, fra første til sidste år, så du kan forstå, hvad hvert år indebærer, og hvordan det påvirker dine akademiske og sportslige aktiviteter.

Freshman Year: En ny begyndelse

År 1

Som freshman træder du ind på campus med en følelse af forventning og entusiasme. Det er en tid med tilpasning, både akademisk og sportsligt. Du vil deltage i introduktionskurser, oparbejde en rutine og lære dine holdkammerater og trænere at kende. Første år på college danner grundlaget for din karriere på college, hvor du tilpasser dig kravene til at balancere mellem sport og studie.

Når du ankommer til USA som student athlete, er du ikke langt fra den traditionelle mediedag, hvor de første billeder af dig bliver taget i dit nye gear.

Sophomore Year: Opbygning af momentum.

År 2

Når du er på andet år, er du mere fortrolig med livet på college og har fundet en rytme. Du fortsætter med at tage hovedfag, mens du går dybere ned i din studieretning. På den sportslige front har du fået erfaring og bidrager måske endda i høj grad til dit hold. Det andet år er et afgørende tidspunkt for vækst og udvikling, både akademisk og sportsligt.

Junior Year: Du graver dybere.

År 3

Junioråret anses ofte for at være det mest udfordrende og afgørende år rent akademisk. Du vil dykke dybere ned i din studieretning, udforske specialiserede fag og måske endda udføre noget forskning. Som student athlete er du i fuld gang med din sport og har opbygget et momentum. Du påtager dig lederroller og har en stor indflydelse på dit hold. Junioråret er en tid med øget ansvar og forberedelse til det, der venter forude.

I løbet af din tid som student athlete kan du måske endda være så heldig at vinde en individuel award, akademisk anderkendelse eller endda et mesterskab!

Senior Year: Kulminationen.

År 4

Dit år som senior er kulminationen på din collegerejse. Du afslutter dit hovedfag, deltager måske i praktik eller forskningsprojekter og forbereder dig på dine planer for tiden efter din uddannelse. Som senioratlet er det dit sidste år med college sport. Du kommer til at værdsætte dine sidste øjeblikke på banen og forhåbentlig efterlade et vedvarende indtryk på dit hold. Det er en tid for refleksion, fejring og forberedelse til at overgå til den næste fase i dit liv.

Omfavn hele rejsen!

Mens begreberne freshman, sophomore, junior og senior beskriver de enkelte faser, er det vigtigt at erkende, at universitetsuddannelse for student athletes handler om mere end blot år. Det er en holistisk oplevelse, der omfatter personlig vækst, karakterudvikling og livslange forbindelser. Omfavn hele rejsen, med troen på, at hver fase bidrager til din samlede udvikling som student athlete og forbereder dig på succes efter college.

Som student athlete er det vigtigt at forstå de forskellige faser af en universitetsuddannelse for at kunne navigere effektivt i dine akademiske og sportslige bestræbelser. Fra det spændende første år som freshman til kulminationen på sidste år, byder hver fase på unikke muligheder og udfordringer. Ved at tage hele rejsen med dig vil du få mest muligt ud af din collegeoplevelse og skabe dig en vej til akademisk topkvalitet og sportslige resultater. Vi er her for at støtte dig hele vejen igennem og sikre, at du trives igennem hele din tilværelse som student athlete.

Husk, at din collegeuddannelse ikke kun defineres af de her begreber. Det er en transformerende oplevelse, der omfatter personlig udvikling, tætte venskaber og værdifulde lektioner om livet. Omfavn rejsen, grib enhver mulighed og sæt dit præg på oplevelsen.

Forstå de 4 trin på College: Freshman, Sophomore, Junior og Senior Read More »

High School i USA: Alternativet til en sportsefterskole

Hvis du ønsker at kombinere din passion for sport med en international uddannelse, kan high school i USA være det perfekte alternativ til en traditionel sportsefterskole. Vi oplever stigende interesse fra unge sportsudøvere og deres forældre, som søger muligheden for at tilbringe et år på en high school efter folkeskolen eller midtvejs i gymnasiet. 

I denne lille artikel, skriver vi  om hvad high school egentlig er, hvorfor det kan være en givende oplevelse, og vi vil præsentere fem bærende grunde til at vælge high school i USA. Derudover vil vi også dykke ned i, hvordan man kan bo på high school og finde det ideelle hjem væk fra hjemmet. Læs med og opdag mulighederne for sportslig og akademisk udvikling på high school i USA.

Hvad er High School i USA egentlig?

High School i USA er det amerikanske uddannelsessystemets svar på gymnasiet i Danmark, men der er nogle afgørende forskelle.
For det første varer high school i USA typisk i fire år, mens gymnasiet i Danmark varer tre år. Derudover er high school mere fokuseret på at udvikle elevernes personlige og sociale færdigheder gennem forskellige klubber og sportsaktiviteter, som er en vigtig del af den amerikanske kultur og selve skoleåret.
Udover det, kan elever på high school vælge specifikke fag fra en bred vifte af muligheder, og på mange måder selv designe sit skema. I Danmark er dette i højere grad på linje-niveau hvor du vælger en overordnet retning som fx. biologi eller matematik. 

Hvorfor tage på High School i USA?

Der er mange forskellige grunde til at High School i USA kan være en god ide for dig. 
Om det er sportslige drømme, akademiske ambitioner eller ønsket om en anderledes oplevelse efter folkeskolen, kan et ophold på den amerikanske version af et gymnasie muligvis give dig det du har brug for. 

Muligheden for at dyrke sport på højt niveau

For unge mennesker, der brænder for sport, kan high school i USA være en spændende mulighed. I USA er sport en stor del af skolekulturen, og mange high schools har stærke atletikprogrammer, hvor talentfulde atleter kan udvikle deres færdigheder og konkurrere på højt niveau. 
Amerikanske High Schools tilbyder et højt niveau af træning og konkurrence inden for sportsgrene som basketball, fodbold, svømning, atletik, tennis, golf, volleyball og mange flere.

En anderledes kultur

High school kan ligeledes være en fantastisk mulighed for at opleve en ny kultur og lære om en anderledes måde at leve og tænke på. USA er et stort og mangfoldigt land med mange forskellige regioner og samfund, og en high school-oplevelse kan være en øjenåbner for unge mennesker, der ønsker at udvide deres horisont.

En hverdag der minder om et efterskoleophold

En af grundene til at tage på High School i USA er den unikke hverdag, som minder om oplevelsen på en efterskole. Eleverne bor på campus med andre studerende og har masser af muligheder for at deltage i klubber og sportsaktiviteter, som er en integreret del af skoleåret. Udover det, tilbyder mange High Schools også et bredt udvalg af fag og kurser, der giver eleverne mulighed for at udforske deres interesser og lære mere om deres fremtidige karrieremuligheder. Det er en fantastisk mulighed for elever, der ønsker en uddannelse, der også fokuserer på personlig og social udvikling, samtidig med at de får mulighed for at lære en ny kultur at kende og møde nye mennesker.

Forbedr dine sprogfærdigheder

High school i USA kan også være en god mulighed for at forbedre ens sprogkundskaber. Mange high schools tilbyder sprogkurser,  men blot det at leve “på et andet sprog” er nok til at man hurtigt lærer at tale engelsk på en mere naturlig og flydende måde.

Et springbræt til sportslige og akademiske muligheder

Endelig kan en high school i USA også være en god forberedelse til fremtiden. Amerikanske high schools har typisk et bredt udbud af fag og aktiviteter, som kan hjælpe unge mennesker med at identificere deres interesser og styrker og tage de første skridt mod deres karriere- eller uddannelsesmål.

Desuden kan et sportsophold på High School være en springbræt til videre karrieremuligheder. Mange amerikanske skoler har tætte forbindelser til colleges og universiteter, hvilket kan åbne døre for stipendier og sportsstipendier i USA. Dette giver de unge en unik chance for at forfølge deres sportslige drømme og få adgang til højere uddannelse samtidig. 

En samling billeder fra Ole Jessens år i USA på Putnam Science Academy, som er en amerikansk high school. 

Hvordan bor man på High School i USA?

Når man går på high school i USA, er der typisk to hovedmuligheder for indkvartering: at bo på campus med andre studerende eller at bo hos en værtsfamilie.

Bo på Campus (efterskole-måden)

At bo på campus kan være en spændende mulighed for at opleve livet på en amerikansk skole på tæt hold. Mange high schools har dormitories eller sovesale, hvor eleverne kan bo sammen med andre studerende i samme aldersgruppe og fra forskellige dele af landet eller endda verden. Dette kan give eleverne mulighed for at lære andre kulturer at kende og opbygge venskaber med studerende fra andre steder i USA eller udlandet.

På campus bor eleverne typisk tæt på deres klassekammerater og kan nemt deltage i skole- og fritidsaktiviteter, da de ofte ligger inden for gåafstand. Skolerne tilbyder normalt også måltider i spisestuer eller kantiner, så eleverne ikke behøver at bekymre sig om at lave mad selv.

Bo hos en værtsfamilie

En anden mulighed er at bo hos en værtsfamilie. Dette kan give eleverne mulighed for at opleve en amerikansk families hverdag og kultur på nærmeste hold. Værtsfamilien kan også hjælpe eleverne med at tilpasse sig livet i USA og med at forbedre deres sprogkundskaber. Mange elever vælger at bo hos en værtsfamilie, hvis deres high school ikke har dormitories eller hvis de ønsker en mere hjemlig atmosfære.

Uanset om man vælger at bo på campus eller hos en værtsfamilie, er det vigtigt at undersøge de forskellige muligheder nøje og finde den bedste løsning for ens individuelle behov og ønsker.

Hvis du har lyst til at udforske muligheden for at komme på High school, eller kender noget der har, kan du skrive dig op og læse mere lige her. Så tager vi en dialog omkring mulighederne i USA, enten telefonisk eller på vores kontor i København. 

– Du kan også lytte til vores podcast her:
https://open.spotify.com/episode/672I2z80yfat3JKuzv5z0a?si=7f474c7c491347b9

High School i USA: Alternativet til en sportsefterskole Read More »