Når du går ud af gymnasiet starter et helt nyt kapitel i dit liv. Et hav af muligheder og overvejelser. Hele verdenen er åben. Hvad skal fremtiden nu bringe? Skal du have et sabbatår? Skal du studere en videregående uddannelse med det samme eller vil du vente et år? Skal du overhovedet læse videre? Måske du har set dig varm på en uddannelse som kræver en kvote-2 ansøgning? Vi kender alt til de her overvejelser. Vi var selv igennem det og har nu dagligt dialoger med vores skønne klienter som netop selv står i dette virvar af overvejelser og beslutninger.
I dette lille skriv tager vi de akademiske briller på og prøver at gøre dig lidt klogere på hvad et udlandsophold på College i USA kan bidrage med.
Styrk din kvote 2-ansøgning på College i USA.
Måske ved du allerede at din drømmeuddannelse kræver en kvote 2-ansøgning. Måske har du forsøgt at søge og er ikke blevet optaget, f.eks. pga. dit karaktergennemsnit. -Du har sikkert allerede sat dig ind i muligheden for at søge via kvote 2 igen til næste år. Når du søger via kvote 2, tages andre kriterier, udover dit gennemsnit, med i betragtningen. Rigtig mange uddannelser lægger vægt på et udlandsophold. Tjek evt. hvad der lægges vægt på ved ansøgninger på CBS her!
Et ophold i udlandet kan gøres på mange måder. Vi oplever en stigende tendens til at unge bruger deres sabbatår på at optimere kvote 2-ansøgningen ved at læse et semester på et College i USA. Vores klienter er typisk sportsfolk og de kombinerer derfor semesteret/deres sabbatår ved at dyrke deres sport på det givne College – som en hel integreret del af deres hverdag som Student Athletes.
Man kan selv sammensætte et ret fedt studie-program på College i USA og på denne måde vælge fag som har relevans for den uddannelse man evt. vil søge via kvote 2. Efter et semester (som typisk varer cirka 4 måneder) får man et karakterudskrift eller et certifikat som dokumenterer de fag du har gennemført – og som kan bruges i dine ansøgninger og til dit CV. Generelt er der rigtigt gode muligheder for at blive optaget. USA er det land som indeholder allerflest internationale studerende og de er yderst proaktive ift. at ville øge dette antal.
BEMÆRK: Mulighederne for optagelse samt omkostningerne forbundet optagelse – bliver endnu bedre hvis man viser et atletisk niveau som kan bidrage til deres sportslige afdeling. Det er her Sport Scholarships bliver yderst relevante.
Få erhvervserfaring igennem College i USA.
Erhvervserfaring er også et af de elementer der tages i betragtning ved kvote 2-ansøgninger!
Det kan dog være ret svært at få spændende og relevant erhvervserfaring når man kun har en gymnasial uddannelse. Det er ikke let at blive hyret til noget som man ikke er udannet eller kvalificeret til. Det er her praktik ( internships ) kommer ind i billedet!
Når du læser en videregående uddannelse i Danmark eller Skandinavien er det normalt at have et studiejob ved siden af og på visse uddannelser er der indlagt et obligatorisk praktikforløb. På College i USA – specielt hvis du er student athlete – er det et decideret fuldtidsstudie og meget få studerende har et job ved siden af. Til gengæld har de en virkelig lang sommerferie (+3 måneder) og det er i denne periode at rigtigt mange studerende tager internships og opbygger relevant erhvervserfaring.
De forskellige universiteter gør også meget for at styrke praktikmulighederne for deres studerende og du vil igennem et forårssemester opleve internship fairs og workshops, som kan klæde dig endnu bedre på til det. I modsætning til Danmark er mange af disse internships også betalte, hvilket gør det til en lettere beslutning.
Hvorfor ikke bare læse hele uddannelsen på College i USA?
I USA gælder andre adgangskrav og i mange tilfælde vil der være flere studiepladser og mere lempelige’ adgangskrav. Det er en reel prioritet for USA at fastholde deres position som den mest brugte destination for internationale studerende. Det kommer os, dig og alle vores klienter til gode. Det kan derfor være en helt oplagt mulighed blot at læse hele bacheloren i USA i stedet for at bekymre sig om kvote 2-ansøgningen. Det virkeligt fede ved dette er, at du ikke behøver at tage den beslutning inden du tager derover. Mange af vores klienter tager på College i USA med intentionen om at være der et semester eller et år – men ender med at læse hele deres bacheloruddannelse derovre. En bacheloruddannelse i USA tager typisk 4 år i øvrigt! Mange colleges har studiestart flere gange om året, så man er ikke begrænset til måske at skulle vente et år før man skal i gang med processen.
Det her lyder jo virkelig godt! Og det er sandt – en uddannelse i USA er en kæmpe investering i din fremtid og i dig selv. Men det koster også penge at tage en uddannelse i USA. Det gør det også i Danmark og Skandinavien, vi er bare meget privilegerede med vores velfærdssystem. Heldigvis er der gode muligheder for finansiering! Udover muligheden for SU, er scholarships (stipendier) som universiteterne selv tildeler, en gylden mulighed for at gøre uddannelsen og oplevelsen økonomisk overkommelig – eller helt gratis. Der skelnes i mellem akademiske og atletiske scholarships og her i vores lille biks er det de atletiske scholarships som vi bruger al vores tid på.
Tag endelig fat i os hvis du er nysgerrig på det atletiske, akademiske og økonomiske aspekt af at tage på College i USA. Der er muligheder for alle prioriteter, niveauer og ambitioner!