I dette blogindlæg vil vi gøre jer klogere på niveauet på college i USA og hvad der skal til for at få et stort Fodbold Scholarship. Generelt set er det tæt på umuligt at give et konkret svar på, hvad der præcis skal til for at sikre en stor aftale. Dette skyldes, at alle spillere har forskellige individuelle udgangspunkter, hvad angår sportsligt niveau, position, akademisk baggrund, spidskompetencer og økonomisk bagland. Dertil har alle trænere i USA deres egne krav og syn på, hvad de mangler på deres hold, samt hvor de ville investerer deres scholarships.

MEN! Vi vil alligevel gøre et forsøg ved at kigge på tendenserne fra de seneste år.

Hvad kræver det at få et stort Fodbold Scholarship i USA?

Der findes over 1.200 colleges fordelt på tre forbund, hvor man kan spille fodbold, hvilket betyder, at niveauerne varierer meget. Da holdene ikke rykker op og ned i college-ligaerne, kan de 50 bedste dame- og herrehold i NCAA Division II ofte være bedre end de 100 lavest rangerede hold i NCAA Division I, osv. Dette kan sammenlignes med det danske DBU-licenssystem, hvor de bedste U19-divisionsklubber kan konkurrere med eller endda slå de lavest rangerede U19-ligahold.

Gry Thrysøe spillede fast for Aab i Kvindeligaen som 6’er inden hun modtog sit flotte scholarship for NCAA DI top holdet Old Dominion University, hvor hun nu er kaptajn.

Hvad kigger trænerne efter?

Når trænere vurderer spillere til deres hold, kigger de typisk efter flere faktorer. Kombinationen af disse faktorer resulterer ofte i et scholarship-tilbud.

Hvor har du fået din fodbolduddannelse?

Hvis du har været på et fodboldakademi eller i en elite ungdomsafdeling, er der større sandsynlighed for, at du er vant til et konkurrencepræget miljø og har en solid taktisk og fodboldmæssig uddannelse.

Har du senior erfaring?

College-fodbold er ofte mere krævende end dansk ungdomsfodbold. Derfor er det et plus, hvis du har erfaring fra seniorrækkerne. Senior erfaring kan også fremskynde modenheden hos spillere, som har taget skridtet fra ungdom til senior.

Hvilken position spiller du?

Ligesom i den professionelle verden er der på college nogle positioner, der er større efterspørgsel på. Disse positioner inddeles i tre kategorier baseret på efterspørgsel:

Kategori 1: Angriber, venstre back, venstre midterforsvar.

Kategori 2: Kanter, defensiv midtbanespiller, offensiv midtbanespiller, højre midterforsvar.

Kategori 3: Højre back, boks-til-boks midtbanespiller.

Det betyder ikke, at du ikke kan komme af sted, hvis du spiller på en kategori 3-position. Det vigtigste er altid det sportslige niveau, men det kan i nogle tilfælde betyde, at du får færre tilbud at vælge imellem.

Har du nogle unikke sportslige kompetencer?

Trænere leder ofte efter den bedste overall pakke, men spidskompetencer kan gøre det nemmere at skille sig ud. Har du fx en usædvanlig hurtighed, er du bedre i luften end gennemsnittet, eller er du god til dødbolde? Sådanne færdigheder kan gøre dig mere attraktiv for trænere i USA.

Hvad er dit gymnasiale snit?

Selv de bedste akademiske colleges kan ofte få dig optaget gennem den sportslige afdeling, hvis de mener at du vil have stor indflydelse på deres hold. Tendensen er dog, at processen hos NCAA-skolerne er lettere, hvis du har et snit på 7 eller derover. Et højt gennemsnit kan også give dig akademisk stipendium ud over det sportslige, hvilket kan forbedre din økonomiske pakke eller gøre dig billigere for skolen at rekruttere.

Vores dygtige 6’er, Sebastian Mourier, fik debut for Viborg FF, samt spillede en sæson fast for Jammerbugt i 2. division inden han modtog et fuldt scholarship i NCAA DI

Niveauer sammenlignet med dansk fodbold

Her er nogle konkrete eksempler på, hvad forskellige college-niveauer i USA svarer til i dansk fodbold, baseret på de spillere, vi har hjulpet gennem årene.

Herrespillere i 1. (debut spiller/rotation), 2. (rotation) eller 3. division (stamspillere) samt tophold i U19-ligaen:

Disse spillere ender ofte på de allerbedste skoler i NCAA Division I og får typisk 80-100% stipendium. Disse college-hold svarer til de gode hold i den danske 2. division eller bunden af 1. division.

Herrespillere i Danmarksserien, toppen af U19-divisionen eller midter-/bundhold i U19-ligaen:

Disse spillere får ofte gode stipendier (typisk 75-100%) på mere gennemsnits rangerende skoler i NCAA Division I eller bedre rangerede skoler i NCAA Division II og NAIA.

Herrespillere i region serierne, Serie 1-2 eller lavere ungdomsserier:

Disse spillere ender ofte med stipendier på omkring 50-70%, ofte i NAIA, NCAA Division II eller NJCAA.

Kvindespillere i Kvindeligaen:

De har mulighed for at komme på de absolut bedste universiteter i USA (NCAA Division I) med 100% stipendier.

Kvindespillere i 1. division eller højt niveau i U19-ligaen:

Disse spillere har mulighed for at komme på den øverste halvdel af NCAA Division I-universiteter med 90-100% stipendier.

Kvindespillere i 2. division, 3. Kvindeserie eller U19-ligaen:

Disse spillere har mulighed for at komme på NCAA Division II eller NAIA med 75-100% stipendier.

Kvindespillere på lavere ungdomsniveauer:

Disse spillere har mulighed for at komme på NCAA Division III, NJCAA eller NAIA med 60-70% stipendier.

Mikkel Gøling spillede Danmarkserie inden han drog til toppen af NCAA DII på et flot scholarship. Efter to fantastiske år skiftede han videre til top NCAA DI holdet UCSB

Vigtig afslutning på dette blogindlæg

Det er vigtigt at bemærke, at ovenstående vurderinger er baseret på tendenser, og hvert år ser vi spillere, som bryder normen eller vælger en anden retning grundet deres individuelle profil og situation. Det vigtigste vil altid være at lave den røde tråd i college gamet som passer dig individuelt. Hvis du er nysgerrig på din specifikke situation, så tøv ikke med at kontakte os – vi kan hjælpe dig med en vurdering af dine muligheder.